McLain Ward skriver historie

11-11-2018 12:02

Mathilde Falle

Den amerikanske springrytter og tidligere World Cup mester McLain Ward skriver historie med sin niende sejr i Longines FEI Jumping World Cup

Copyright Ridehesten.com
Et tæt pakket publikum nød at se McLain Ward og HH Gigi's Girl velspringende runde. Foto FEI/Simon Stafford
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Longines FEI Jumping World Cup™ Toronto, var McLain Ward sidste rytter i omspringningen, og det lykkedes ham at ride en omspringning med små vendinger og fuldt tryk på speederen, hvilket fik publikum til at juble højt, da han passerede målstregen i den lynhurtige tid 32.42 sekunder og nul fejl. Det bragte ham foran sin landsmand Devin Ryan, der sammen med sin guldmedaljevindende hest fra WEG Eddie Blue, sluttede omspringningen med nul fejl i tiden 33.88 sekunder. Den sidste plads på podiet blev redet i hus af den Lokale favorit Ali Ramsay fra Canada, også med nul fejl i tiden 34.62 sekunder. – Det var rart at starte som den sidste rytter i omspringningen. Jeg synes alle var ret hurtige, og jeg ved at Devins hest er hurtig, for han har slået mig nogle gange, fortæller McLain Ward.

McLain Ward er også åbenlyst tilfreds med sin velspringende 10-årige hoppe HH Gigi’s Girl, der har leveret de bedste resultater i hendes karriere under denne sæson. – Denne sommer startede tingene at blive mere konsekvent med hende, og hun sprang nogle gode nulrunder med super gode momenter. Hun har virkelig udviklet sig, og jeg tror at hun går en virkelig spændende fremtid i møde, fortæller McLain Ward.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Denne sejr flytter McLain Ward op til tredjepladsen i Longines FEI Jumping World Cup™ North American League med 45 point, lige efter Beezie Madden som har 46 point, men som automatisk er i blandt de otte ryttere, der skal ride World Cup finale i Gøteborg i april, efter hendes sejr sidste sæson i Paris. Øverst ligger den amerikanske Molly Ashe Cawley med hele 55 point.

Den nordamerikanske turnering fortsætter i Las Vegas d. 17. november 2018.

/Pressemeddelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner