Ny forskning i krybbebidning

20-03-2013 11:44

Et nyt studie ser nærmere på de bagvedliggende faktorer, der forårsager krybbebidning

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Studiet viste, at krybbebidere producerede mere gastrin (et hormon, der stimulerer produktionen af mavesyre), når de blev fodret med koncentreret foder, sammenlignet med heste, der ikke viste tendens til krybbebidning.

18 voksne heste, hvoraf halvdelen var krybbebidere, blev brugt i studiet. De stod på fold med fri adgang til hø og fik dertil et koncentreret pillefoder to gange om dagen. Antallet af krybbebidningsepisoder og deres varighed blev noteret hen over en periode på 24 timer.

Forskerne fandt ingen forskel på antallet eller alvorligheden af mavesår, forekomsten af hyperkeratose (stærk forøgelse af hudens hornlag) eller den grundlæggende pH-værdi i maven hos de to grupper.

Koncentrationen af gastrin henholdsvis 60 og 120 minutter efter fodring med det koncentrerede pillefoder viste en tendens til at være højere hos krybbebidere end hos ikke-krybbebidere.

Kilde: Horsetalk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner