Nina Marie Villadsen
Som en del af sin doktorafhandling analyserede Carissa Wickens, assisterende professor fra University og Delaware, USA, knap tyve års forskning inden for området. Hendes analyse af forskningen vedrørende krybbebidning er nu samlet i journalen ’Applied Animal Behaviour Science’. Selv om krybbebidning ser ud til at kunne skyldes flere forskellige ting, så ser der fortsat ikke ud til at være fundet et endeligt svar på, hvorfor heste får denne adfærd. Ud fra de faktorer, der anses for at kunne give anledning til krybbebidning, kan der dog gives nogle gode råd til, hvordan uvanen forebygges eller nedbringes. Krybbebidning ser ud til at skyldes en kompleks kombination af fx genetik, fordøjelsen, hjernen og hestens miljø og pasning. Adfærden kan forebygges eller nedbringes, ved at: - give hesten mere græs/hø (grovfoder) og mindre korn/piller (kraftfoder), da grovfoderet indtages over en længere periode. - give hesten mere foldtid. - give hesten bedre muligheder for at socialisere med andre heste, fx på fold. Når en hest er krybbebider, så tager den fat i fx krybben, bokslågen eller andet med de øverste fortænder og trækker bagud, mens den spænder i sine hals- og nakkemuskler, og trækker luft ind, hvilket resulterer i den velkendte krybbebider-lyd. Krybbebidning anses for problematisk og kan blandt andet føre til tandproblemer, vægttab og generelt dårlig stand hos hesten. Adfærden er en såkaldt stereotypi – en gentagende adfærd uden åbenlys grund eller formål. Er hesten først blevet krybbebider, er det usandsynligt, at den nogensinde indstiller adfærden helt igen. Kilde: Horsetalk.co.nz
