Merete Haahr
Hos op til 10 % af vores domesticerede heste kan man observere krybbebidning, hvor hesten tager fat i staldinventaret med fortænderne, mens den grynter højlydt. Hesten bider fast med tænderne i f.eks stalddøren eller andre objekter i dens staldmiljø, og forskere mener at disse heste forsøger at efterligne måden at græsse på eller en søgen efter føde. Studier viser, at det har en direkte sammenhæng med den måde hestene bliver opstaldet på, hvor deres naturlige fødesøgende adfærd bliver begrænset.
Krybbebidning dæmper stress
Eksperter fra Royal Agricultural University (RAU) i England, har fundet frem til forskelle i hestes hjernefunktion, som peger på, at krybbebidning hos heste er en måde at dæmpe stress på.
Ledende forsker, Andrew Hemmings, som står for undervisningen på hestevidenskab på RAU forklarer, at mange hesteejere synes krybbebidning ikke er pænt at se på. De føler, at det smitter blandt heste, og derfor prøver nogle ejere at forhindre hesten fysisk med stropper rundt om halsen, hvilket skaber ubehag når hesten begynder at bide.
– Vores forskning sår tvivl omkring virkningen ved fysisk at forhindre hesten i at bide, idet undersøgelser viser at krybbebidning reducerer stress, forklarer Andrew Hemmings.
Forekomsten af denne form for adfærd rejser en lang række velfærds spørgsmål, netop fordi disse adfærdstræk oftes ses under staldforhold, som forhindrer hestene i at bevæge sig frit.
Krybbebidning afspejler sig i hestens hjernefunktion
– Til dato ved vi meget lidt om, hvordan krybbebidning afspejler sig i hestens hjernefunktion, og igennem vores undersøgelser, har vi fundet flere forskellige neurologiske forskelle i heste, som led af krybbebidnings adfærd, forsætter Andrew Hemmings.
Ved at undersøge hjernen hos krybbebidere, har forskerne fundet klare beviser, som tyder på at denne form for bidning har en selvstimulerende effekt, og giver hesten en fornemmelse af belønning i hjernen.
På denne baggrund, tegner der sig et billede af, at heste bruger krybbebidning til at overkomme stressfulde situationer, på samme måde som mennesker bruger ting eller aktiviteter der udløser en form for belønning for at modstå effekterne af stress.
Set ud fra den måde vi holder heste på, så gør fysisk forebyggelse af krybbebidning situationen værre, idet det forhindrer hesten i selv at kunne håndtere svære situationer, og det gør hesten endnu mere sårbar og modtagelig for de ødelæggene og præstationshæmmende effekter af stress, fastslår Andrew Hemmings.
Studier af krybbebidning, kan give forståelse af menneskers mentale sundhed
Studierne peger også på denne form for adfærd hos hesten, også kan give os en bedre forståelse for menneskers mentale helbred, fordi krybbebidning og lidelser som skizofreni viser de samme ændringer i hjernen.
Tidligere har man sammenlignet hjerner fra gnavere, som har udvist en stereotyp adfærd, til at forstå sammenhængen i den menneskelige hjerne, f.eks. mennesker med sygdommen skizofreni. Anatomien i gnaveres hjerne er dog meget anderledes end hos mennesker, hvor hestens hjerne har langt flere lighedspunkter til mennesker.
Sygdomme hos mennesker som Skizofreni, Tourettes syndrom, Parkinson og Huntingdons Chorea hænger sammen med en ændret funktion i hjernens Striatum også kaldet basalganglier. Derfor er der et stort potentiale i forskningen indenfor hestevidenskab, som måske kan lede til en bedre forståelse for studier af mentale helbredsproblemer hos mennesker.
Krybbebidning har sammenhæng mellem hyperaktivitet
Forskerne har særligt set på lille område i basalganglierne som kaldes nucleus accumbens, og det er en nøglekomponent i hjernes center for glæde og motivation. Nucleus Accubens får signalstoffet dopamin fra nerveceller i mellemhjernen.
Dopaminsystemet i mellemhjernen, er under indflydelse af andre signalstoffer kaldet opioder, et naturligt stof som kroppen producerer. Opioder binder sig til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til hjernen. Opioder indeholder også endorfiner, som er forbundet til føleser af lykke og glæde.
– Vi fandt et stort antal molekyler på nervecellerne, som opioderne binder sig til, en forandring der i andre dyrearter hænger sammen med hyperaktivitet og dopaminsystemet følsomhed, beretter Andrew Hemmings. Dette understøtter tanken om at orale sterotopier eller krybbidning kan være forbundet med en slags hyperaktivitet i form af overdreven følsomhed.
Basalganglierne i hjernen sørger adfærdsregulering og disse data som vi har rapporteret her, indikerede øget hæmning "stop"-mekanismen i de basale ganglier, hvilket medfører en mangel på kontrol af normal adfærd.
Det støtter også teorien af om, at krybbebidning er et resultat af følsomhed i dopaminsystemetat hjernens belønningssystem: aktiviteter der før kun gav en lille belønning, nu føles langt mere behagelige i det følsomme dyr, og kan dæmpe ubehagelige følelser.
Krybbebidning kan være selvstimulering, som følge at et begrænset miljø
Forskningen tyder således på, at det er ændringer hjernens signalstoffer, der gør krybbebidning til form for selvstimulering, det erstatter den fødeindtagelse adfærd og gode sociale oplevelser med andre heste, der ikke kan opnås på grund af et begrænset miljø. Andrew Hemmings konkluderer udefra studierne, at krybbebidning hos nogle heste, er med til at bekæmpe de fysiologiske konsekvenser af stress i forbindelse med et suboptimalt miljø.
Læs også artiklen i magasinet Ridehesten december 2018 , Forstå din hests følelser
