Duften af hest mindsker stress

25-11-2015 16:06

Kan heste hjælpe børn imod stress? Ja, siger en gruppe forskere ved Washington State University. En undersøgelse bekræfter nu, at stress hos børn bl.a. kan bekæmpes med heste 

Copyright Ridehesten.com
Foto: shutterstock.com

I går bragte vi en nyhed om, at børn fik mindsket risikoen for at få astma ved at vokse op i hjem med husdyr, landbrugsdyr eller heste. I dag kan vi endnu engang sige hestene tak for deres fantastiske indvirke på os mennesker. En ny undersøgelse bekræfter nemlig, at heste har en positiv effekt på børn med stress.

Forskerne ved Washington State University sammensatte et program for 130 skolebørn for at teste deres niveau af stresshormoner. Programmet forløb over 12 uger og gik ud på at børnene 90 minutter hver uge skulle modtage undervisning i hestes adfærd, omsorg, pleje, håndtering, ridning og generel interaktion med hesten. Der blev taget spytprøver af børnene både før og efter programmet.

Resultatet af programmet viste, at børnene havde generelt meget mindre stresshormon end de børn, der ikke havde modtaget undervisning i omgang med heste. Et spændende resultat, der kan være med til at sænke risikoen for, at børn senere i livet kommer til at få stress eller mentale lidelser.

Kilde: horsejournals.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner