Ny forskning: Krybbebidning og kolik

13-06-2013 06:37

Forskere har længe søgt efter en forklaring på sammenhængen mellem krybbebidning og kolik - og nu ser det ud til at de har fundet den

Nærmere bestemt har forskerne fundet frem til, at krybbebidning giver et øget indre pres på maven, der kan beskrives som enhver form for pres, fra både ydre og indre kilder, på hestens mave. Det indre pres på maven skal ikke forveksles med oppustethed, selv om oppustethed også er en kilde til et øget indre pres på maven. Dette pres ser ifølge forskere fra Auburn University ud til at være øget hos krybbebidere og denne opdagelse kan være en vigtig brik i puslespillet i forhold til at forklare sammenhængen mellem krybbebidning og kolik.

Opdagelsen er resultatet af en undersøgelse, hvor forskerne målte det indre pres på hestens mave hos otte krybbebidere og sammenlignede det med det indre pres på maven hos otte ikke-krybbebidere. De målte presset hvert minut hen over en to timers periode, hvor alle otte krybbebidere blev opmuntret til at krybbebide på et tidspunkt i perioden, for at undersøge krybbebidningens umiddelbare effekt på det indre pres på maven.

Undersøgelsen viste, at det indre pres på hestenes maver steg med det samme de begyndte at krybbebide og fortsatte med at stige så længe krybbebidningen stod på. Det forhøjede pres forblev endda højt mindst en halv time efter hesten efter hesten holdt op med at krybbebide - faktisk var krybbebidernes indre pres på maven konstant en anelse højere end hos ikke-krybbebidere.

Forskning har vist, at indre pres på maven (hos bl.a. mennesker) mindsker iltning og blodtilførsel til organerne i maveregionen og det kan også påvirke blodtilførslen til og fra hjertet, og derved påvirke flere andre organer, herunder hjernen.

Undersøgelsen ’Evaluation of Intra-Abdominal Pressure in Horses That Crib, bliver offentliggjort I et kommende nummer af Veterinary Surgery og kan findes online her.

Kilde: The Horse

Læs mere om krybbebidning i magasinet Ridehestens aprilnummer 2011 og februarnummer 2000.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen