Tre symptomer indikerer alvorlige koliktilfælde

27-08-2020 15:41

Annika Knudsen Lorentsen

Kolik er en af de ting man oftest ringer til dyrlægen om akut, og en undersøgelse fra England viser, at rigtig mange heste kommer sig fordi ejeren har gjort det fornuftige, men at der også er bestemte symptomer der går igen ved de alvorlige tilfælde

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en britisk undersøgelse, som er dokumenteret i tidsskriftet Veterinary Record, har man undersøgt hvilke symptomer der skiller sig ud i forhold til alvorlige koliktilfælde. 

Resultaterne fremhæver særligt den betydelige dødelighed, der er forbundet kolik, især hvis der er tale om visse symptomer. 

Grund til mange akutopkald
Kolik er den mest almindelige årsag til nødopkald til dyrlæger, og i England er det skyld i omkring en tredjedel af tilfældene. 

Koliktilfælde løses ofte med enkelt medicinsk håndtering og smertestillende midler, mens en andel af tilfældende viser sig at være mere kritiske. 

Forskere fra universitetet i Nottingham har forsøgt at identificere de indikatorere der er ved koliktilfælde med et kritisk udfald. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt blev 941 koliktilfælde undersøgt af Adelle Bowden og hendes kollegaer. De blev kategoriseret som kritiske eller ikke kritiske. Et kritisk resultat blev defineret som et tilfælde der krævede medicinsk eller kirurgisk behandling, eller som resulterede i død eller aflivning. 

Undersøgelsen fandt, at 225 af tilfældende (23,9%) var kritiske. Og analysen identificerede tre "røde flag" som var markant forbundet med sandsynligheden for et kritisk resultat. Disse symptomer var øget hjerterytme, stigende alder og unormal slimhindefarve. I alt blev 168 (18 %) af de heste der var med i undersøgelsen aflivet, mens 1 % døde af sig selv. 

– De identificerede "røde flag"-parametre skal betragtes som en væsentlig komponent i den primære vurdering af heste med kolik, og af denne grund er en tidlig, grundig vurdering af hesten af en dyrlæge, af største vigtighed, siger forskerteamet .

Forskerne forklarer, at de ikke fandt nogen åbenlys sæsonbestemthed blandt kolikerne. 62 % af hestene krævede blot en enkelt behandling for at løse problemet, mens yderligere 18 % havde brug for flere behandlinger. Kirugiske indgreb blev kun anbefalet i 7 % af tilfældende, mens det kun blev udført i 4 % af tilfældende. I alt overlevede 54 % af hestene der gennemgik operation. 

Forskerne mener, at en tidlig anerkendelse af kritiske sager er vigtig, uanset om dødshjælp er den valgte mulighed, da kolik repræsenterer et betydeligt velfærdsproblem. Alders rolle i kritiske tilfælde skal også undersøges mener forskerne. Dette bør ske for at afgøre, om det skyldes, at ældre heste er mere tilbøjelige til at have kritiske forhold, eller at ejere er mere tilbøjelige til at vælge dødshjælp i stedet for behandling ved ældre heste. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner