En af mine absolut favoritmentorer, Mel Robbins, har skabt et fantastisk værktøj. Det giver jeg nu med glæde videre til dig. Jeg håber du kommer til at elske det lige så meget som mig.

Vores hjerne er designet til at holde os i live. Den vil ikke bruge unødig energi på ting der ikke er nødvendige.

Hmm, er træning ikke nødvendig, tænker du så sikkert. Jo, det kan du lige bande på det er. MEN, det er ikke sådan vores hjerne regner ”nødvendig” ud. Den reagerer udelukkende på de små pauser og stop du laver, i det splitsekund hvor du lige skal lede lidt efter din motivation. Når din hjerne mærker at du tøver, så tror den der er fare på færde.

Vi er ikke designet til at skulle gøre ting der er nye, usikre, farlige, ubehagelige eller svære. Og for at følge vores drømme og mål, er vi nødt til at gøre ting der er svære og føles ubehagelige. Så der er et problem her. Vi vil kun føle os motiveret af de ting vi gerne vil eller som er nemme.

Så, hvorfor er det så svært at motivere os selv, til at gøre selv de små ting, som kan bringe os i mål over tid? Det er det fordi vores hjerne er vores bedste ven. Ikke vores klogeste ven. Vores bedste ven. Hjernens hovedformål er at holde os i live. Det gør den ved at stoppe os i at gøre noget der kan skade os.

Det kan den gøre på hundredvis af måder. Den vil gøre ALT for at få dig til at stoppe med det du har gang i. – Altså hvis den mærker du tøver og er i tvivl. Din hjerne tror tvivl og tøven er lig med ”FARLIG”. Du tøvede jo ikke da du tog sko på i morges, eller da du tog jakken på osv. Du har nemlig ikke brug for motivation til at gøre det du godt kan lide eller det du altid har gjort.

Kender du ikke det, at du er startet på noget, en ny livsstil fx. Det går skide godt i starten. Men så. Så kommer tvivlen: ”Er det her egentligt den rigtige måde.” ”Går det virkeligt ikke hurtigere?”. Eller måske ”Bør jeg gå i gang med det her i det hele taget. Jeg gider jo ikke rigtig.”

Det er fordi du tøver når du leder efter motivationen. Så vækker du ”den sovende drage” – hjernen.

Du kommer aldrig til at have lyst til at gøre de hårde og skræmmende ting. Det vil altid føles sværere. Din hjerne vil simpelthen forsøge på alle mulige måder at få dig overbevist om, at det bare ikke er en god ide.

Når du tøver, sender du et stresssignal op til din hjerne og derigennem ”vækker” du den. Den tænker nu, at der er noget der er som det ikke plejer. Du tøvede et kort øjeblik og det plejer du ikke at gøre, når du laver det du plejer og gør det du kan lide. Derfor vil din bedste, knapt så kloge ven, nu anse det som en potentiel fare.

Det vilde er så, at vi ALLE har for vane at tøve. Tænk lige over det. Så vi kæmper med motivation flere gange om dagen, i stedet for at acceptere at vi ikke skal lede efter den.

Når første vi forstår at vores søgen på motivation er unødvendig og spild af tid, så flytter vi os for alvor!

Det er først her du ikke længere går og venter på at få lysten til at gøre det svære. Nu kan du tage kontrollen og bare gøre det alligevel.

Skal frygt tage beslutninger for dig eller skal DU tage beslutninger for dig?

Jeg ved godt hvad jeg vælger.

Hvis du lader frygten styre dig (den officielle undskyldning er ”Mangel på motivation”…) kommer du ind i i en destruktiv rytme, hvor du ubevidst begynder at træffe små destruktive beslutninger hver dag. Flere gange om dagen. Beslutninger som at snooze, spise forkert, skælde ud, droppe træningen osv.

Når du leder efter motivation, rammer du et punkt hvor du egentligt godt ved hvad du bør og skal gøre. Du kan bare ikke gøre det. Alle ideerne bliver inde i hovedet. De er derinde. De kommer ikke ud.

Når alle ideerne er buret inde af din leden på motivation, så kommer ”jeg gør det i morgen”. Motivation er ikke nøglen. Den er der aldrig når du har brug for den.

”Men, hvad skal jeg så gøre, hvis motivation ikke er svaret?”

Det er simpelt:

Det handler om at lytte til din intuition i det øjeblik den skubber på dig.

Det splitsekund hvor du hører din indre stemme sige hvad du skal gøre. Her skal du tælle ned som ved en raketaffyring ”5.4.3.2.1” og så gøre det din intuition fortalte dig. Hvis du begynder at tøve, så vækker du din hjerne, som vil kæmpe for at få dig væk fra den åndssvage energikrævende ide.

Du skal blot huske, at du har ca. et 5 sekunders vindue hvor du kan gå fra ide til handling, før din hjerne vågner og saboterer enhver ændring af rutine. For husk: Din hjerne er designet til at få dig til at overleve og stoppe dig i at skade dig selv, det er dit job at lære at flytte dig udenom din hjernes tankegang.

Når du forstår at du altid har et valg når det kommer til at skifte fra autopilot til beslutningstager, bliver du ustoppelig. Du kan outsmarte din hjerne, hvis det har et højere formål.

Prøv det af. Jeg lover dig det er vildt!