Michæls-Beerbaum vinder Riders Tour i München

02-12-2007 17:30
Med sin super hurtige og ædle Shutterfly vandt Meredith Michæls-Beerbaum sjette etape af Riders Tour 2007 og fører dermed turneringen.

Ved München Indoor tog den amerikanskfødte tyske rytter, Meridith Michæls-Beerbaum, sig af førstepladsen og de 20.000 euro, der fulgte i pengepræmie til vinderen. På sin hannoveranervallak Shutterfly e. Silvio I/Forrest xx vandt hun den 1,55 m høje grand prix, Grosser Preis von München, der er sjette etape af turneringen Riders Tour 2007, som Michæls nu fører. På anden pladsen i München kom den tyske rytter Markus Ehning og oldenbrugerhingsten Sandro Boy e. Sandro/Grannus og på tredje pladsen Tysklands Carsten-Otto Nagel med holstenerhoppen Corradina e. Corrado I/Sandro.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner