Fire topheste fra Beerbaum til Rodrigo Pessoa

03-12-2019 13:17

Annika Knudsen Lorentsen

Brasilianske Rodrigo Pessoa satser stort i forhold til sine OL-planer, og får nu fire heste fra Michaels-Beerbaum under sadlen. Det ærger Meredith Michaels-Beerbaum, som dog også fortæller at hun satser på at finde nye topheste

Copyright Ridehesten.com
Rodrigo Pessoa med hesten Citizenguard Cadjanine Z ved Falsterbo Horse Show tilbage i 2016. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Markus Beerbaum og Meredith Michaels-Beerbaum har bekræftet at fire heste har forladt deres stald for fortsat at blive redet af brasilianske Rodrigo Pessoa

De fire heste er Cool Hand Luke, Calle, La Caramba og Carlito's Way, som alle har været meget succesfulde hos Michaels-Beerbaum. Læs mere om hestene i boksen nedenfor. 

Rodrigo Pessoa meddelte for nogle dage siden, at han fratræder sin trænerpost hos Irlands springlandshold for at fokusere på sine egne olympiske planer. Han manglede stadig de rigtige heste, men dem håber han at have fundet i blandt de fire heste, som kommer fra Michaels-Beerbaum. 

Cool Hand Luke 4
Er en 12-års vallak e. Contendro I/Argentinus, som med Markus Beerbaum har gået op til 160 cm-klasser. Her er ekvipagen blandt andet blevet placeret i toppen af en 160 cm Grand Prix i Redefin tidligere på året, ligesom de blev 3'er i 4* 160 cm Grand Prix i Gross Viegeln i maj.

Calle
Er en 10-års vallak e. Carell/Capitalist, som har gået med både Markus og Meredith, og blandt andet vandt Markus og Calle en 150 cm klasse i Nörten-Hardenberg i maj, mens Meredith sejerede i en 4* 150 cm-klasse tilbage i november 2018 i Maastricht.

La Caramba
Er en 9-års holstener e. Carambole/Caretino 2. Hoppen har med Meredith sprunget tom. 155 cm, og ekvipagen sejrede i oktober i en 145 cm Grand Prix-klasse i Riesenbeck. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Carlisto's Way 6
Er en 9-års holstener vallak e. Casall/Lordanos, og med Markus har vallakken allerede sprunget 160 cm klasser, hvor de blandt andet blev nr. 7 i CSI4* Grand Prix i München for to uger siden. 

Mange topheste forlader stalden samtidigt
– Vi er meget triste over det, men på samme tid meget taknemmelige for ejerne, Artemis Farms, for deres mange års støtte, fortæller Meredith Michaels-Beerbaum til St. Georg, som nu ikke har mange topheste i stalden. Familien har dog stadig en tophest, hoppen Charmed e. Chacco-Blue/Plural, der gjorde Markus Beerbaum til Årets Rytter for to år siden. Hun har været skadet i en periode, men er nu tilbage i træning og ejes af Beerbaum selv. 

Merediths håb hviler på en talentfuld 6-års KWPN-vallak ved navn I'm Blue e. Den Ham Blue R/Warrant. 

– En rigtig god hest, fortæller Meredith begejstret, og fortæller desuden:

– Jeg vil gerne fortsætte med at ride for Tyskland, hvis jeg finder den rigtige hest. Jeg leder stadig efter superhesten, men jeg er også glad for at være mere hjemme nu og have tid til andre ting. 

Meredith er engageret i Special Olympics, giver kurser for velgørenhed og træner forskellige elever i stalden.

Alle fire heste, som Rodrigo skal ride fremover, ejes af Artemis Farms, som støtter både Michaels-Beerbaum-familien og Rodrigo Pessoa.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner