Annika Knudsen Lorentsen
Den canadiske OL-vinder Eric Lamaze har annonceret at tophesten Quality FZ er solgt. Quality flytter fra en OL-vinder til en anden, og vil fremover blive redet af den tredobbelte OL medaljevinder Rodrigo Pessoa.
Under ejerskab af Ansgar and Ellen Holtgers' Gut Einhaus LLC og i partnerskab med Lamaze's Torrey Pines Stable, begyndte Eric Lamaze at konkurrere på Quality i løbet af 2018. Parret har konkurreret i flere Grand Prix-klasser, blandt andet ved CHIO i Aachen og ved CSI5* Brussels Master i Belgien. Efterfølgende har Torrey Pine Stable rytteren Spencer Smith startet Quality, også de har været succesfulde i de højeste klasser sammen.
Hesten er nu købt af Artemis Equestrian og planen er at den brasilianske verdenskendte rytter Rodrigo Pessoa skal ride den frem mod en mulig deltagelse ved OL i Tokyo 2020.
– Jeg lagde første gang mærke til hesten sidste år, hvor den sprang en 5* Grand Prix med Eric ved Brussels Masters. Derefter fulgte jeg med i hestens udvikling, da jeg var på udgik efter en tophest for i år og næste år. De sidste måneder har jeg set hesten ved stævnerne i Florida, og her gjorde Spencer et rigtig godt arbejde med hesten, fortæller Rodrigo Pessoa og fortsætter:
– Artemis Equestrian købte hesten og jeg er meget glad for at få muligheden for, at gå i gang med dette nye eventyr. Vi går i gang nu og forhåbentligt vil alting gå op i en højere enhed frem mod OL næste år, jeg er meget spændt på fremtiden med ham.
– Det var en svær beslutning at tage, da hesten har vist sig at være en rigtig spændende emne for klasser på højeste niveau i vores sport, fortæller Lamaze og fortsætter:
– Mens vi kæmpede med beslutningen om vi skulle sælge, fortalte Rodrigo, at han virkelig godt kunne lide hesten, og vi er glade for, at Quality vil fortsætte sin karriere med en, som virkelig har muligheden for at udnytte hestens fulde potentiale.