Hickstead sejrede i sidste klasse i Rom

30-05-2011 07:34

Signe Wiese

Ved det 5* CSIO stævne i Rom blev det Eric Lamaze og fænomenale Hickstead, der tog sejren i den sidste klasse ved stævnet - Andreas Schou var eneste danske rytter i klassen
Copyright Ridehesten.com
Den olympiske mester Eric Lamaze med super-hesten Hickstead tog endnu en sejr, da parret vandt sidste klasse i Rom. (arkivfoto: Ridehesten.com)

Søndag aften gik stævnets sidste klasse - en 160 cm-klasse med en samlet præmiesum på 200.000 euro. Vinder af klassen blev canadiske Eric Lamaze på sin tophest, den 15 årige hingst Hickstead e. Hamlet/Jomara. Lamaze og Hickstead red med 0 fejl i omspringningen og med sejren kunne Lamaze indkassere mere end 50.000 euro på præmiekontoen. Nr. 2 i klassen blev navnkundige Michæl Whitaker på Gig Amai, mens hollandske Jeroen Dubbledam og BMC van Grunsven Simon sluttede på 3. pladsen. Andreas Schou var eneste danske rytter i klassen og med UNO's Safier e. Numero Uno/Amor blev det til 5 fejl og en placering som nr. 21 i det særdeles stærke felt. Se resultater og video af hver rytter via linket.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner