Annika Knudsen Lorentsen
Det er en fornøjelse at overvære den glade 8-årige Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat/Baloubet du Rouet når den springer rundt med sin norske rytter i sadlen. I dag gjorde Stein Endresen et super flot arbejdet på ryggen afden røde vallak, og red fejlfrit i både hovedspringning og omspringning. I omspringningen var ekvipagen ovenikøbet hurtigst af alle og sejrede dermed med en tid på 49.61 sekunder.
Happy Feets Heartbeat er en danskavlet hest, og er avlet af Gitte og Torben Seerup Skoett. I sine yngre år udemærkedede vallakken sig ved Pavo og Dansk Ride Forbunds unghestechampionat for 4 års heste, hvor den imponerede publikum med sin utrolige kapacitet. Med Stein har vallakken blandt andet gået UVM, og i november har ekvipagen været til start ved 4* World Cup-stævne i Polen, hvor de blandt andet blev nr. 4 i en 140 cm klasse.
Danske Lars tog andenpladsen
I dagens Grand Prix-klasse blev det både en dansk hest og rytter, her var det nemlig Lars Nørgaard Pedersen med den 10-årige Grafitti P e. Bøgegårdens Grafs Stakkato/Cassini II (opdr. Lp Springheste). De red en flot fejlfri hovedrunde og kvalificerede sig dermed blandt de otte ekvipager i omspringningen. Som eneste ekvipage, foruden dagens vinder, formåede den danske ekvipage at ride fejlfrit i omspringning og det rakte til en flot andenplads.
Tredjepladsen gik til Shane Carey og Detroit e. Diamant de Revel/Corrado I (opdr. Henrik Hansen), også en DV-hest. Shane og Detroit red klassen hurtigste omspringning, men desværre for dem faldt en enkelt bom undervejs og de endte derfor som nr. 3.
Se resultatet af klassen her.