Tina Ravn
Ved et et-stjernet stævne i Eschweiler - en by i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, tæt på grænserne Belgien og Holland - har Christoffer Lindenburg og Landiamo 8 sprunget sig til en tredjeplads i en S-springning.
Det gjorde de med nul fejl i tiden 42,42. Klassen blev vundet af tyskeren Daniel Böttcher på L B Sir Singular.
- Jeg er meget tilfreds med placeringen i klassen, for jeg har kun haft Landiamo i fire måneder og er meget tilfreds med, hvordan tingene har udviklet sig den seneste måneds tid. Jeg häber, at han kan udvikle sig til at blive en top hest, siger Christoffer Lindenberg.
Landiamo 8 er ni år gammel og efter Larino M /Andiamo Z.