Signe Wiese
Ved UVM på Zangersheide i 2011 sejrede Hunter's Scendix e. Stakkato / Dinar i den eftertragtede "Sire of the World"-klasse. Hingsten blev den gang redet af belgiske Brect Bille, men i december 2011 overtog Eric Lamaze tøjlerne på den talentfulde hingst. Såvel Lamaze som Hunter's Studfarm, der ejer hingsten, satsede på at Lamaze kunne bringe den dengang 8-årige hingst hele vejen til tops, men nu er samarbejdet mellem de to altså ophørt. Ifølge Hunter's Studfarms hjemmeside er det sket i gensidig forståelse, og skyldes at det aldrig rigtigt har "klikket" mellem Lamaze og Scendix. Hingsten er nu hjemme hos Hunter's Studfarm og holder pause fra sporten. Det vides endnu ikke hvem der fremover skal ride Scendix. Kilde: St. Georg