Lamaze er blevet landstræner for Canada

08-02-2022 14:08

Annika Knudsen Lorentsen

Den tidligere canadiske OL-vinder Eric Lamaze er blevet udnævnt til landstræner for sit hjemland Canada, som han fremover vil stå i spidsen for ved store mesterskaber og nationsspringninger

Copyright Ridehesten.com
Eric Lamaze ved OL i 2008 i sadlen på den legendariske Hickstead. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det nationale rideforbund i Canada foretog efter OL i Tokyo en gennemgang af deres eliteprogram, herunder stillingen som landstræner, som tidligere har været besat af Mark Laskin. Efter en grundig gennemgang af ansøgninger, blev det besluttet, at den tidligere OL-vinder, Eric Lamaze, var den rette kandidat til jobbet. 

– Jeg er spændt på at hjælpe med at lede det canadiske springhold til fremtidig succes i en ny kapacitet. Det er en ære at blive udnævnt til denne stilling og ikke en, jeg tager let på. Jeg ser frem til at bygge videre på det grundlag, som Mark Laskin lagde, og jeg er forpligtet til vores atleters succes, både nationalt og internationalt. Jeg har en stærk vision for sporten i Canada og vil ikke stoppe før vi når perfektion, fortæller Eric Lamaze efter offentliggørelsen

Copyright Ridehesten.com
Eric Lamaze ved OL i London 2012. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bag sig har Eric Lamaze foruden OL-titlen fra 2008 flere OL-medaljer og medaljer fra andre mesterskaber, blandt andet ved WEG i 2010, hvor han vandt individuelt bronze. 

– Jeg vil gerne takke forbundet og ansættelsespanelet for at have tillid til mig. For 15 år siden tog jeg beslutningen om at basere mig i Europa, hvor jeg havde mulighed for at konkurrere mod de bedste i verden, uge ud og uge ind. Gennem erfaring lærte jeg, hvad der skal til for at vinde på højeste niveau. Jeg er begejstret for at få muligheden for at dele min viden og ekspertise med mine canadiske atleter og guide os tilbage hvor vi hører til, øverst på podiet, slutter han.

Først vil Lamaze være aktiv i sin titlen ved nationsspringninger, men til sommer vil han stå i spidsen ved sit første store mesterskab, som bliver VM i Herning. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen