Bisgaard topplaceret i Falsterbo

16-07-2023 13:22

Annika Knudsen Lorentsen

I årets 6-års finale lykkedes det danske Mille Bisgaard at sikre sig en topplacering. Med Miss Sina sikrede hun sig tredjepladsen 

Copyright Ridehesten.com
Mille Bisgaard med Miss Sina. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Falsterbo Horse Show, har der i dag været både 6- og 7-års finale på programmet. I finalen for 6-års hestene var der fire danske ryttere til start, og en af dem lykkedes med at ride fejlfrit i hovedrunden. 

Det var Mille Bisgaard med den velspringende Miss Sina e. Ultimo van ter Moude/ Vittorio, som dermed skulle ride om sejren i omspringningen. I omspringningen leverede Mille en rigtig fin runde, men desværre fik hun et nedslag på den næstsidste forhindring. Det viste sig dog, ikke at betyde noget, da hun både med og uden nedslaget, ville være endt på tredjepladsen. 

To svenskere var nemlig hurtigere end den danske rytter, og også hurtigere i omspringningen. Begge de svenske ryttere red på heste efter hingsten Cornet Obolensky. Sejren gik til Andre Brandt med Koh-I-Noor e. Cornet Obolensky/ Messire Ardent, mens Douglas Lindelow med Hermosillo D'Aubigny e. Cornet Obolensky/ Messire Ardent tog andenpladsen. 

– Hun er vældig fin hest, som godt kan lide at arbejde. Jeg tror det er rigtig godt for hestene at gå her, fortalte Andre Brandt blandt andet efter sit ridt. Andre var stærkt repræsenteret i finalen, da han red tre ud af de 25 heste i klassen.

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde med Fi FI Ask. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Karen Møller Rohde var en af de andre danske ryttere til start i klassen. Hun red Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Favorit Ask, og sammen leverede de en virkelig fin runde, desværre med et nedslag på den sidste forhindring. 

Mie Mundberg var til start med Aura Ravnes-Have e. Cantolar/ Favorit Ask (opdr. Nanna Deveril Grarup), og fik i dag to nedslag, mens Frida Munk Lassen desværre ikke kom igennem banen med Vega Ask e. Big Star/ Larimar (opdr. Stutteri Ask). 

7-års finale
I finalen for 7-års heste var der også danskere til start, men det blev desværre ikke til dansk topplacering. Karen Møller Rohde med Davos Ask e. Dakar VDL og Frida Munk Lassen med Kirkelodgaards Ci Ci Chopin e. Ci Ci Senjor Ask/ Casir Ask leverede begge gode ridt, men desværre blev det til et nedslag for dem begge. 

Finalen blev vundet af en svensk rytter. Her var det Rolf Göran Bengtsson der red sig til sejr med Coventry Moon e. Coventry/ Quite Easy. 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner