Endnu en positiv dopingprøve

01-09-2008 16:11

Maja Golles

OL
FEI har netop konstateret, at endnu en dopingsag følger i kølvandet på OL. Denne gang er brasilianske Rodrigo Pessoa med hesten Rufus involveret.

Ridesporten har så stor gavn af positiv og god omtale. Desværre spænder flere dopingsager i kølvandet af OL anno 2008 ben for det gode rygte. I en A-prøve er Rodrigo Pessoas Rufus blevet testet positiv. I den nye sag drejer det sig igen om registreringen af et stof i Capsaicin-familien, og dette stof er klassificeret som doping. Det er med andre ord ulovligt at deltage i konkurrencer med en hest, som har stoffet i sig. Stoffet virker således, at hesten bliver hypersensitiv samtidig med, at stoffet som medikament er smertelindrende. Dopingprøven blev modtaget til laboratorieundersøgelse lørdag d. 23. august umiddelbart efter den individuelle springfinale, hvor Rodrigo Pessoa og Rufus blev nummer 5. Et B-prøveresultatet vil foreligge i Hongkong i morgen. Vil denne prøve bekræfte den første, vil sagen blive forelagt FEI’s tribunal. Det hedder sig, at dette dopingresultat var det sidste i rækken, da der ikke foreligger flere uafsluttede testsager.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner