Der står Grand Prix i panden på den!

11-07-2019 15:18

Britt Carlsen

Daniel Bachmann Andersen var inviteret til at give karakteristik af finalisterne i 5-års dressurklassen ved Falsterbo Horse Show, og han var overbevist om, at klassens vinder, Anna Zibrandtsen sidder på en fremtidig Grand Prix-hest

Afgørelsen i finalen for 5-års dressurheste ved Falsterbo Horse Show blev et dansk/svensk opgør, med dansk sejr til Anna Zibrandtsen på svenskfødte Lumière e. Floriello foran svenske Yvonne Österholm/Demand e. Ampere  og med Michael Søgaard, Camilla Ahlers Pedersen på de næste pladser.

Der var en god til høj kvalitet blandt hestene i finalen, og den danske landsholdsrytter Daniel Bachmann Andersen fandt superlativerne frem, for at beskrive de bedste i klassen. Anna Zibrandtsen og Lunière dansede sig til sejr med et især imponerenede travprogram. - Wov, super kontakt, Anna guider hesten rundt, skridten er god, kunne være lidt større, super galop, og rideliged. En hest til fremtiden, sagde Daniel bl.a. Og hans svenske kollega bakkede op - der står Grand Prix i panden på den - var de enige om. Sejren blev en realitet med 83,2% mod Yvonne Österholms 83,067%

Michael Søgaard og F.A. High Five e. Bon Bravour (opdr. Frank Evald og Anja L. Eskesen) opnåede 82,257% med Camilla Ahlers Pedersen og Søgaards Bon Royal e. Bon Bravour (opdr. Stald Søgaard) på fjerdepladsen med 79,8% Maria Falkner Hansen og hingsten Damon Gold e. Damon Hill fra Lone Bøgh Henriksen kom ind på 6.pladsen efter en lille misforståelse mellem dem, som Maria hurtig fik rettet og på plads, men i det skrappe selskab var der i dag ikke plads til fejl - de opnåede 77,667%

Se resultatet af klassen HER.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen