Lone Bang Larsen tog kür-sejr i Aalborg

14-05-2022 14:23

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev Lone Bang Larsen der leverede den bedste præstation i dagens Grand Prix kür ved det internationale stævne i Aalborg, hvor hun sammen med Thranegaardens Rostov opnåede 77,925 procent

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Larsen med Thranegaardens Rostov. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det internationale stævne i det nordjyske fortsætter, og dagen i dag byder på flere spændende klasser. En af dem var Grand Prix kür, som blev afgjort ved middagstid. 

Her var det Lone Bang Larsen med Thranegaardens Rostov e. Romanov/ Diamond (opdr. Jens Riishede Jensen) der kunne glæde sig over en sejr. Med en flot score på hele 77,925 procent, var der ingen tvivl om, at hun skulle vinde dagens klasse. 

Det betød også, at Lone sneg sig forbi Andreas Helgstrand i sadlen på Queenparks Wendy e. Sezuan 2/ Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer), som ellers havde vundet over Lone i torsdagens Grand Prix. Andreas kunne glæde sig over andenpladsen og den særdeles velgående, blot 8-årige hoppes præstation. Sammen opnåede de 76,715 procent. 

Copyright Ridehesten.com
Laura Kristine Thorup med Blue Hors Veneziano. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Laura i top i U25-rytternes Grand Prix kür
I U25-rytternes Grand Prix kür blev det Laura Kristine Thorup der tog sejren i sadlen på Blue Hors Veneziano e. Vivaldi (opdr. Blue Hors ApS), og dermed gentog hun successen fra torsdag. Ekvipagen opnåede 74,220 procent og sikrede sig en komfortabel med mere end 2 procent ned til dagens næstbedste resultat. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det næstbedste resultat leverede Sandra Aagaard Hyrm med Heslegaards Rismon e. Heslegaards Rubin/ Heslegaards Louis (opdr. Heslegaard Stutteri). Sammen opnåede de 72,195 procent. 

På tredjepladsen blev det Karoline Rohmann med Aagaardens Lianne e. Ips Krack C/ Cape Town S (opdr. Stutteri Aagaarden v/Hanne Aagaard). 

Tidligere i dag vandt Frederikke Gram Jacobsen ungrytternes individuelle klasse, mens der senere i dag er klasser for pony- og junior. 

Start- og resultatlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner