Distriktsmestre for andet år i træk

28-06-2016 12:03

I weekenden afholdte Skive Rideklub C-stævne med blandt andet distriktsmesterskab for hold både for ponyer og heste samt DRF-championat i springning

Copyright Ridehesten.com
Viborg Rideklubs vinderhold sammen med berider Niels Henrik Christensen

Skive Rideklub afholdte i weekenden et stort C-stævne med intet mindre end tre store begivenheder: To holdmesterskaber og et DRF-championat i springning. I tre dage var der massere af heste og ryttere klar til at konkurrere weekenden over.

Distriktsmesterskab for hold

Både ponyer og heste skulle konkurrere i distriktsmesterskabet for hold i dressur. For hestene var det for andet år i træk Viborg Rideklub der løb med sejren. I alt fem hold stillede til start og konkurrerede om årets førsteplads. Vinderholdet bestod af Kathrine Rosa Bjørklund med Freestyle e. Johnson/Rohdiamant, der desuden blev klassens bedste ekvipage med en procentscore på 71,611%. Yderligere var Mette Hassing Mikkelsen med Capaia VG e. Carson Ask/Come Back II, Sisse Skjerning med Central Par V e. Charmonix/Come Back II samt Merete Holst Nielsen med Lucia-H e. Come Back II/Lucky Light med på holdet. Andenpladsen gik til holdet fra Rind Ridecenter og tredjepladsen gik til holdet fra Sevel Rideklub.

For ponyerne var der hele ni hold til start, der skulle konkurrere om den eftertragtede mesterskabstitel. Her blev vinderholdet Herning Rideklub Hold 2 – holdet bestod af: Anna Maarbjerg Piechnik med Chocolate Noir der blev bedste rytter i klassen med en procentscore på 73,563%, yderligere var der på holdet Mathilde Broberg Lind med Sønderlund’s Chevanel, Ida Marie Ringby Stampe Skikkild’s Filur samt Nadia Thinggaard med Valør. På andenpladsen kom holdet fra Skive Rideklub og ind på tredjepladsen kom holdet fra Sevel Rideklub.

DRF-championater i springning

Lørdagen var der indledende runder i DRF-championatet for henholdsvis 4-,5- og 6-års heste. Her blev det Mathilde Lind Skjøtt med Volstrups Cita e. Volstrups Casillas/Calatao der vandt for 4-års hestene. I klassen for 5-års heste blev det Rikke Rothe Nielsen med Syvhøjegårds Eyecatcher e. Ci Ci Senjor Ask/Carano der vandt klassen, på andenpladsen kom Maria Bjørnkjær Bennedsgaard med Quadrosson Ask e. Quadros/Carentan, og på tredjepladsen kom Trine Lindberg med Clara e. Quidam de Revel/Carthago.

For de unge 6-års heste blev det igen Rikke Rothe Nielsen der vandt klassen, denne gang med Syvhøjgårds Elegant Caca.

Se resultater fra stævnet HER

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen