Rift om tilskuerpladserne ved World Cup-finaler

01-04-2019 13:09

Annika Knudsen Lorentsen

I den kommende weekend afvikles World Cup-finalen i både spring og dressur ved Göteborg Horse Show med dansk deltagelse i dressur, og der har været rift om billetterne, som giver de mange interesserede mulighed for at se de dygtige finalister i aktion

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack er blandt finalisterne i dressur og med en sejr i bagagen fra den seneste kvalifikation i Holland, er der håb om et godt finale resultat til den danske ekvipage.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestefolk fra hele verdenen valfarter til Göteborg Horse Show senere på ugen for at overvære årets World Cup-finale i både spring og dressur og efterspørgslen på billetter var været utrolig høj. Tilskuerne får ved finalestævnet mulighed for at se rigtig mange af verdens topryttere i aktion, så det er klart at efterspørgslen på billetter har været enorm.

Det bliver blandt andet en World Cup-finale med dansk deltagelse, da dressurrytter Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack e. Rousseau/ Jazz er blandt finalisterne. Parret har vist storform ved det seneste kvalifikationsstævne i s'Hertogenbosch i Holland, hvor parret vandt en flot sejr i Grand Prix Kür, foran blandt andet verdensetteren Isabell Werth

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangørerne af Göteborg Horse Show melder ud at billetterne til finalerne for længst er blevet udsolgt og derfor har de besluttet at vise finalerne på storskærm for dem, som ikke nåede at reservere et sæde i Scandinavium Arena på finaledagene. Dette gøres i samarbejde med EuroHorse, læs mere om det her. 

World Cup-finalen i Grand Prix Kür dressur afvikles lørdag eftermiddag, mens finalen i springning afvikles om søndagen. Se programmet her. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen