En-dags-landsstævner hitter

05-03-2022 21:11

Hos Himmelev Rideklub, som i vinters indviede endnu et stort lækkert ridehus, blev der i dag afholdt en-dags-landsstævne for heste med massere af starter i klasser fra MB1 til Grand Prix.

Copyright Ridehesten.com
Nanna Leisted Grønbech på Bellagio. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens første klasse var en MB1 som blev vundet af junior-rytter og landsstævne debutant på hest, Nanna Leisted Grønbech på Bellagio e. Rosentanz/Bergamon, som red til 71,352%. Efter Nanna blev det to rutinerede kvinder, på mindre rutinerede heste, som besatte placeringerne. Maria Falkner Hansen og Dollar Girl e. De Niro/San Amour red til 70,338% og tog andenpladsen, mens Cathrine Dufour og Vividus QRE e. Zaladin MI/Don Charly tog tredjepladsen med 69,257%.

Copyright Ridehesten.com
Marie Louise Loberg på L.S. Casio. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Næste klasse var en MB2 som blev vundet af endnu en junior-rytter, Marie Louise Loberg og L.S. Casio e. Blue Hors Don Olymbrio/Bernstein blev belønnet med 73,026% for et flot ridt. På andenpladsen blev det Pernille Busk Jørgensen på Montanas Dream On e. Blue Hors Olymbrio/Blue Hors Romanov som red til 70,527%. Christoffer Dalby Haugaard og Kassandra Carmen e. Hibiskus/Tuareg tog tredjepladsen med 69,868%.

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Sarah Madsen på St. Stenbjerg's Elton

I den efterfølgende klasse, en MA1, var kun fire ekvipager tilmeldt. Alligevel var der kamp til stregen, idet tre af ekvipagerne alle red til 67%. Bedst, og vinder af klassen, blev det dog Cecilie Sarah Madsen på St. Stenbjerg’s Elton e. Osmann Risby/Milton Torp som opnåede 67,361%.

Copyright Ridehesten.com
Maria Mejlgaard Jensen på Antango du Feuillard. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

PSG klassen blev domineret af youngrider rytterne. Vinder blev Maria Mejlgaard Jensen på Antango du Feuillard e. Ampére/Jazz som red til 73,772%. På andenpladsen blev det Anna Herlev Andersen på Karolus Van Wittenstein e. Krack C/Partout med 68,684% tæt efterfulgt af Nicole Hartvig Jensen på Attraction e. Tailormade Temptation/Highlander som red til 68,377%.

Copyright Ridehesten.com
Mathilde Ring på Sullivan. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

I Intermediere 1 var det første og sidste ekvipage som løb med placeringerne, ovenikøbet samme rytter på to hjemmeavlede brødre. Mathilde Ring tog sejren med Sullivan e. Blue Hors Zack/Sam-Sam efter et ridt til 70,526%. På Søren Pedder e. Blue Hors Zack/Sam-Sam red hun til 68,859% og tog dermed andenpladsen.

Copyright Ridehesten.com
Joachim Chr. Thomsen på Aarø's Gandhi. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen

Dagens sidste og sværeste klasse var en Grand Prix. Her blev det to erfarne herrer som kæmpede om placeringerne. Vinder blev Joachim Chr. Thomsen på Aarø’s Gandhi e. Blue Hors Don Romantic/Resident som red til 71,533%. På andenpladsen blev det Michael Søgaard på Fredensdals Fountain e. Fürstenball/Stedinger, de red til 70,767%.

Ridehestens fotograf har taget billeder hele dagen, se dem på hjemmesiden først på ugen.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen