Andreas Helgstrand og Jovian vandt Grand Prix Special

13-05-2022 14:36

Annika Knudsen Lorentsen

Mens dagen i dag i høj grad er for de unge ryttere ved det internationale stævne i Aalborg, så har seniorrytterne netop været i aktion i Grand Prix Special, hvor Andreas Helgstrand tog endnu en sejr i sadlen på den 8-årige Jovian

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand med Jovian. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

10 ekvipager mødtes i dag i Grand Prix Special ved Aalborg Dressage Event, hvor der i denne uge er internationalt stævne i dressur. 

Sejren gik til Andreas Helgstrand i sadlen på 8-årige Jovian e. Apache/ Tango, som ligeledes vandt Grand Prix-klassen i går. Sammen opnåede ekvipagen 77,915 procent og det var dermed en sikker sejr. 

Andenpladsen blev Daniel Bachmann Andersen med Zippo M.I. e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Steen Bo Larsen) med 72 procent, mens Carina Cassøe Krüth med Heiline's Zackton e. Blue Hors Zack/ Viegaard's Come Back II (opdr. Stald Heiline) blev nr. 3 med 70,277 procent. 

I går fortalte Andreas Helgstrand tilfreds omkring sine to 8-årige heste som han i går havde international debut på. Hør dette interview her. Se desuden Andreas og Jovians ridt fra i går i videoen her

Dansk dominans hos juniorrytterne
Tidligere på dagen var juniorrytterne i aktion, hvor der ikke var nogen tvivl om, at det var de danske ryttere der var bedst. I alt var der 18 ekvipager til start, og det blev danske ryttere på de fem placeringer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren gik til Sophia Boje Obel Jørgensen med Brilliant e. Bretton Woods/ Diamond Hit med 70,657 procent. På andenpladsen blev det Thilde Rude Hare med Fred The Red e. Franziskus 15/ Florestan, mens Johanne Kofod Jensen tog tredjepladsen i sadlen på Frida Gold e. Fidertanz/ De Niro. 

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald med Blue Hors Znickers. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Endnu en sejr til Nanna og Znickers
I den 3-stjernede Intermediaire sikrede Nanna Skodborg Merrald sig sin anden sejr ved stævnet. I sadlen på Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack/ De Niro (opdr. Hans Rode) tog hun igen sejren i lilleturen. I dag opnåede ekvipagen 71,559 procent. 

Andenpladsen gik til svenske Carl Hedin, mens spanske Severo Jurado Lopez tog tredjepladsen. 

Resten af dagen byder på klasser for ungryttere og pony.

Start- og resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner