Kristine Ulsø Olsen
I midten af januar offentliggjorde Helgstrand Dressage at Andreas Helgstrands to konkurrenceheste, Queenparks Wendy e. Sezuan/ Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) og Jovian e. Apache/Tango, begge ville flytte til Tyskland for at blive redet af henholdsvis Isabell Werth og Patrik Kittel.
Svenske Patrik Kittel har derfor haft knapt to måneder til at lære den 10-årige hingst at kende, og i går lagde han for første gang video ud, hvor man kan se ekvipagen sammen.
Kittel og Jovian får desuden deres stævnedebut i næste weekend, hvor de er meldt til start ved det internationale stævne i belgiske Lier.
Se klippet af Kittel og Jovian herunder.