Laura og Mistral kommer ikke til EM

15-08-2013 21:24

Britiske Laura Tomlinson meddeler i dag på sin hjemmeside, at hun og Mistral Højris ikke kommer til at deltage ved EM 2013 i Herning

Copyright Ridehesten.com
Mistral og Laura vandt alt ved CDI Hagen 2013.

På Laura Tomlinsons hjemmeside meddeles det i dag, at hun og DV-hesten Mistral Højris desværre ikke kommer til EM 2013 i Herning. 

Selv om Alf (Mistral Højris) arbejder godt og problemfrit derhjemme, anses det, at han ikke er fuldt fit, som vi kender ham, og Laura føler, at det ikke vil være rigtigt at rejse med hesten til Danmark for at konkurrere ved EM. Hun ønsker på sin hjemmeside det britiske hold held og lykke og takker samtidig sine fans for deres støtte og mange beskeder.

Ekvipagen er en af verdens bedste og har individuelt vundet medaljer ved WEG 2010, EM 2011 og OL 2012. Ved EM 2011 i Rotterdam og OL 2012 i London var ekvipagen også en betydelig medspiller på det guldvidnende britiske hold.

Uden Laura Tomlinson og Mistral Højris e. Michellino / Ibsen (opdr. Betty Rasmussen) ser det britiske holds medaljechancer anderledes ud ved EM i Herning, og det kan få betydning for nogle af de andre hold som det tyske, hollandske og danske, som alle er i spil, når det gælder chancerne for holdmedalje.

Mistrals plads på holdet bliver erstattet af endnu en DV-hest, nemlig Stjenkjers Nadonna e. Donnerschlag / Frühling (opdr. Ernfred Sero) redet af Gareth Hughes, der har haft en meget succesfuld sæson.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner