Tina Ravn
I dag bliver første runde i holdkonkurrencerne ved EM i Arezzo afviklet, hvor de ti bedste hold fra dagens runde er videre til finalen i morgen.
Dagens bane på 15 forhindringer var 150 cm høj, og var den første af to hovedrunder i holdkonkurrencen. Det danske hold - som består af Julie Meiland Hansen, Camilla Ernst, Mathias Nørheden Johansen og Shannon Meinert Ketterle - sluttede med 16 fejl, hvilket placerede dem som nummer 9 ud af de 16 startende hold.
Julie Meiland Hansen med Coolman og Camilla Ernst med Carre havde to flotte runder med bare 4 fejl hver. Mathias Nørheden Johansen med Tripoli og Shannon Meinert Ketterle med Bonaire fik hver 8 fejl. Spanien fører holdkonkurrencen med 0 fejl med Tyskland lige i hælene med bare 4 fejl. De andre kvalificerede hold er Norge og Italien med 9 fejl, Sverige, Irland, Frankrig og Polen med 12 fejl og Holland med 17 fejl.
Gitte Dahl red klassen som individuel ekvipage.
Samlet individuel stilling
Både runden i går, i dag og i morgen tæller med i den individuelle score. I den individuelle konkurrence går de 30 bedste ekvipager samt ligeplacerede videre til finalen søndag. De resterende rider lørdag en B-finale. Både klassen i går samt første og anden runde i holdkonkurrencen tæller med i det samlede resultat som rytterne tager med i finalen.
Herunder er danskernes individuelle stilling med resultater fra i går, i dag og samlet:
22.
Spændende mesterskaber venter
Der er seks sæt europæiske mesterskabsmedaljer for juniorer, ungryttere og children på spil i Arezzo i denne uge, og der lægges ud onsdag med 1. individuelle kvalifikation.
De tre holdmesterskaber samt 2. individuelle kvalifikation afgøres i en klasse, der afvikles over torsdag og fredag, hvor ekvipagerne skal springe 1. runde torsdag og 2. runde fredag. Fra 1. og 2. individuelle kvalifikation er det de bedste 60 % af ekvipagerne (inkl. ligeplacerede på sidstepladsen), der går videre til de individuelle finaler søndag. De individuelle medaljer afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra 1. og 2. individuelle kvalifikation samt finalen. Øvrige ekvipager springer B-finaler lørdag.
Alle resultater kan findes her. Det koster 15 euro at købe sig adgang til livestreamingen fra mesterskabet her.
Kilde: DRF