Danmark nr. tre i Nations Cup Arezzo

22-09-2014 12:16

Flere af Danmarks bedste springryttere, herunder landsholdet til nationsspringningen, var denne weekend til start ved CSIO-stævnet i italienske Arezzo, og det med mange flotte resultater til følge

Copyright Ridehesten.com
Thomas Sandgaard og Amarone - her ved JBK Horse Festival tidligere i år.

Stævnet startede torsdag med en 10. plads til Søren Pedersen og Tailormade Esperanza de Rebel i 140 cm klassen, hvor det også blev til en 17. plads til Torben Frandsen på Antares.

Thomas Dresler blev placeret som nummer 22 i 145 cm klassen på Never Say Never, mens Thomas Sandgaard og De Semilly Edition opnåede en ottendeplads i 7-års klassen (135 cm).

Dagens bedste danske resultat stod Emilie Martinsen på Quabble bag, da de sprang sig til en andenplads i 135 cm klassen.

Fredag gik det løs i Nations Cup, og sejren i denne afdeling gik til hjemmebaneholdet fra Italien, mens svenskerne snuppede andenpladsen. Det danske hold, bestående af Andreas Schou på Leonardo der Kleine, Thomas Dresler på Never Say Never, Thomas Sandgaard på Amarone og Søren Pedersen på Tailormade Esperanza de Rebel.

Thomas Sandgaard og De Semilly Edition opnåede en tredjeplads i fredagens 7-års klasse (135 cm), mens Torben Frandsen og It’s Catweazle blev nummer 18 i Grand Prix-kvalifikationen (140 cm).

I fredagens 135 cm klasse blev Emilie Martinsen nummer fem på Boomerang og nummer syv på Quabble.

I Lørdagens Grand Prix-kvalifikation (145 cm) blev det til en placering som nummer 12 til Søren Pedersen på Tailormade Cavetta, mens Thomas Sandgaard opnåede en ottendeplads på De Semilly Edition i 7-års klassen (135 cm), og Emilie Martinsen på Quabble snuppede en ottendeplads i 135 cm klassen.

Endelig opnåede Søren Pedersen og Tailormade Chaloubet en 13. plads i søndagens Grand Prix (145 cm).

Se flere resultater HER.

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen