Dansk Grand Prix-sejr i Neumünster

19-02-2017 06:24

Blandt 54 startende ekvipager i Championat von Neumünster (150 cm) sejrede Søren Pedersen og hingsten Tailormade Chaloubet

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Tailormade Chaloubet.

Blandt 12 ryttere videre til omspringningen i Championat von Neumünster (150 cm) var to danskere med 0 fejl, nemlig Lars Bak Andersen og Søren Pedersen. Kun to ekvipager formåede at komme fejlfrit igennem omspringningen, nemlig OL-ekvipagen Olivier Philippaerts med 15-årige hingst H&M Cabrio Van De Heffinck e. Cassini I/ Calato og Søren Pedersen med den 12-årige hingst Tailormade Chaloubet e. Chacco Blue/ Baloubet du Rouet, hvor sidstnævnte passerede målstregen i den klart bedste tid. Med 4 fejl sluttede Lars Bak Andersen og Arcado L e. Argentinus/ Chasseur på syvendepladsen. Se klassens resultat HER.

Efter en fejlfri hovedrunde i aftenens verdensranglistespringning (150 cm) sluttede dansk Lars Bak Andersen og Quel Filou e. Quidam's Rubin/ Cascavelle. Se klassens resultat HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner