Ponyspringrytterne klar til EM

20-06-2013 17:18

Signe Wiese

I striben af nyligt offentliggjorte landshold til sommerens mange mesterskaber kan nu tilføjes det landshold, der skal forsvare de danske farver ved EM i springning for ponyer i Arezzo, Italien, i slutningen af juli  

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk er udtaget til EM-holdet med Dibidoe - og derudover er hun udtaget som reserve med yderligere to ponyer.

Arezzo i Italien kommer i slutningen af juli til at danner rammerne om tredobbelt EM for ponyryttere, nemlig i springning, dressur og military. 

Den danske landstræner for ponyspringrytterne har nu udtaget det hold, der skal repræsentere Danmark:

Udtagene springryttere til EM 2013
Clara Hallundbæk - Dibidoe
Jessica Toelstang - Nikolina
Helena Skare Viller - Shamrock Bay
Kira Krogsgaard  - Adamstown Belle
Mathilde Toyberg - Westside Ranger
Clara Hallundbæk (1. reserve) - Saorsie
Clara Hallundbæk (2. reserve)  - Pauldarys Pocket Rocket
Helena Skare Viller (3. reserve) - Cragghouse Griff

Lige ved og næsten i 2012
Ved EM i 2012, der blev afholdt i Fontainebleau i Frankrig, var det danske hold umådelig tæt på at hente en bronzemedalje. Efter holdkonurrencens første to runder kom det danske hold i en omspringning mod Holland og Schweiz om sølv, bronze og 4. pladsen - men her trak danskerne det korteste strå, og måtte "nøjes" med en meget flot 4. plads.

Individuelt formåede tre danske ryttere at ride sig i finalen, og her blev den bedste danske rytter Emil Hallundbæk på en 15. plads.

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner