Longines ny sponsor for Nations Cup

27-08-2017 12:00

Britt Carlsen

Det er en brydningstid i springsporten, hvor sportens hjerte, Nations Cup, har været under pres fra Global Champions Tour, nu sættes der fuldt fokus på NC med Longines som ny langsigtet sponsor for serien

Copyright Ridehesten.com

FEI og Longines har netop offentliggjort et langsigtet samarbejde med fokus på FEI Nations Cup. Det blev taget særdeles godt imod. Ludger Beerbaum, Rodrigo Pessoa og Emile Hendrix tog ordet for at understrege vigtigheden af at bibeholde serien i sporten. 

- Vi er stolt af vores stærke partnerskab med FEI. Vi har været en del af springsporten i mere end 100 år nu. De værdier som ridesporten står for, elegance og performance er de samme, som vores brand står for, sagde Longines vicepræsident Juan-Carlos Capelli bl.a. 
Der bliver, måske, nogle ændringer i serien, ikke i afviklingen, men i tildelingen af points til Longines verdensranglisten, bekræftede FEIs præsident Ingmar de Voss.

Efter de officielle taler var overstået greb Rodrigo Pessoa mikrofonen og sagde: - Jeg er meget taknemmelige for partnerskabet med Longine omkring Nations Cup. SOm ny teamchef for Irland har jeg oplevet, hvor betydningsfuld denne serie er. Det er vores mest betydelige produkt i springsporten. 

Ludger Beerbaum var meget passioneret omkring sin støtte til Nations Cup: Jeg har redet mere end 150 Nations Cup, og har oplevet at den serie er springsportens hjerte og sjæl, og vores billet til fortsat at blive en del af det Olympiske program. Derfor kan jeg ikke udtrykke klart nok, hvor meget det betyder for os, at behold Nations Cup. Jeg ser i høj grad frem til finalen i Barcelona.

Også Emile Hendrix lykønskede FEI med det udvidede partnerskab med FEI, og kaldte Nations Cup det mest spændende og smukkeste produkt springsporten har. 
I Danmark afvikles Longines FEI Nations Cup ved det internationale stævne i Uggerhalne, Equitour Aalborg, og den danske repræsentant for Longines Casper Gebeke fra Swatch Group Nordic, var da også tilstede ved pressemødet i Göteborg i dag. 

Flere journalister ville meget gerne have sat pris på samarbejdet, og forhørte sig om der var forøgede præmiepenge i sigte i serien. Det fik de nu ikke meget ud af. Ingmar de Voss sluttede: I vores sport er det ikke bare penge det drejer sig om, men passion og national stolthed, især i Longines FEI Nations Cup, og vi skal sikre Nations Cuppen i lang tid fremover, og det har vi gjort med aftalen i dag.

Copyright Ridehesten.com
Den danske repræsentant for Longines Casper Gebeke th med vicepræsident for Longines Juan-Carlos Capelli.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner