Josefine Sandgaard Mørup finaleklar ved EM

24-07-2021 06:46

Annika Knudsen Lorentsen

Som den eneste danske rytter, har Josefine Sandgaard Mørup formået at ride sig i den eftertragtede finale ved EM for junior, hvor hun de 30 bedste ekvipager får adgang. Som det ser ud nu, er Josefine placeret som nr. 14 ud af 102 ekvipager, og hun fortæller, at hun glæde sig til at gøre sit bedste i finalen senere i dag

Copyright Ridehesten.com
Josefine sammen med en af de andre juniorryttere, Noona Wildfang Linde. Foto: Pressefoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

I alt har der været 10 danskere til start ved EM i portugisiske Vilamoura, fem i junior-mesterskabet og fem i ungrytter-mesterskabet. Der har været rigtig mange dygtige unge ryttere til start, banerne har været svære og niveauet har været rigtig højt, og derfor har det også krævet ekstra meget at ride sig i den eftertragtede individuelle finale. 

Det er kun lykkedes for en dansk ekvipage, nemlig Josefine Sandgaard Mørup og De Semilly Edition e. Diamant de Semilly/Exorbitant zz (opdr. Klaus Thingholm), som har leveret tre virkelig gode runder indtil videre. 

Copyright Ridehesten.com
Josefine og hendes far Thomas sammen med De Semilly Edition. Foto: Pressefoto

– Det har været en super oplevelse at ride hernede indtil videre. Semilly har været super springende trods varmen, og har leveret tre super runder, tre dage i streg, fortæller Josefine, og fortsætter: 

– Første dag var vi fejlfrie, men fik 2,97 fejl med videre, da det var en metode C. Torsdag var vi fejlfrie på forhindringerne, og fik blot en tidsfejl, og eftersom, der kun var meget få fejlfrie i denne runde, rykkede vi fra at være placeret som nr. 32 til at være nummer 9 ud af 102 startende. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Torsdag skulle Josefine endnu engang på banen, hvor der skulle rides samme bane, som om onsdagen, da det var afgørelsen af holdspringningen. 

– Vi havde desværre et nedslag, men Semilly var super springende. Efter de første tre runder ligger vi nr. 13, og er med i den endelige A-finale, hvor hun 30 går videre til. Havde vi ikke fået nedslaget på tredjedagen ville vi have lagt til bronze. 

I morgen eftermiddag går det løs i finalen, som afvikles over to runder, og Josefine fortæller, at hun er klar til at gøre sit for at De Semilly Edition får de bedste muligheder for at præstere endnu engang. 

–  Mine forventninger til finalen er at få redet to gode ture, og så se hvor det bringer os hen. Jeg håber, at Semilly er topfit og klar på den 4. og 5. runde denne uge. Jeg gør alt for at sørge for, at han har de bedste muligheder for at præstere optimalt i varmen. 

Følg stævnet HER.

Copyright Ridehesten.com
Josefine får instruktioner af sin far og træner, Thomas Sandgaard. Foto: Pressefoto
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner