Trine Askjær-Jørgensen
I aften afholder Blue Hors deres årligt tilbagevendende begivenhed Blue Hors Følaften, hvor der vil være grillpølser og avlerhygge, inden hingstene og udvalgte føl fremvises.
Arrangementet er gratis og finder sted på Blue Hors' gamle faciliteter i Randbøl.
Aftenen er en mulighed for avlere til at mødes og have en hyggelig aften samtidig med, at de kan se en række udvalgte føl efter Blue Hors' hingste og på den måde danne sig indtryk af den enkelte hingsts nedarvning, og hvilke hopper den passer bedst til.
Zacks fødselsdagsfejring
Som noget helt særligt i år fejres også avlshingsten Blue Hors Zack, der fylder 20 år. Zack blev nemlig født den 29. maj 2004 hos opdrætterparret Wilschut i Holland og blev små tre år senere fløjhingst i KWPN under navnet Zagreb. Her blev han erhvervet af Blue Hors og blev efterfølgende kåret i Dansk Varmblod, hvor han sidenhen i en ung alder blev elitehingst og herefter Årets hingst.
Med tiden har Blue Hors Zack vist sig at være en af de allermest betydningsfulde dressurhingste i dansk avl og har ved siden af sin markante avlskarriere også haft en international sportskarriere og var i 2022 med til at vinde VM-holdguld for Danmark i Herning.
Avlsmæssigt markerer han sig som far til internationalt efterspurgte sønner, der har bidraget til, at Zack har grundlagt sin egen hingstelinje. Han har også både avlet fremragende hopper i stort antal samt dressurheste, der har klaret sig på internationalt topplan – som f.eks. Blue Hors Zepter, der har været med til vinde individuelle og holdmedaljer for Danmark.
Programmet for Blue Hors Følaften lyder således: