Ønsk Steen Bo Larsen tillykke

08-03-2024 10:50

Krydser din vej Steen Bo Larsens i dag, så ønsk ham tillykke med fødselsdagen. Han fylder nemlig 60 år

Copyright Ridehesten.com
Dyrlæge Steen Bo Larsen på Højelse Hesteklinik med nogle af klinikkens mange rugehopper i baggrunden. Foto: Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Steen Bo Larsen er en af Danmarks førende hestereproduktionsdyrlæger og har speciale i moderne ifolingsteknikker. Han er medejer af Højelse Hesteklinik på Sjælland, hvor han i avlssæsonen er med til at skabe fundamentet for ca. 300 føl i det kommende år. Cirka halvdelen ved inseminering og ligeledes omkring 150 lavet med embryo transfer eller ICSI.

Han er løbende på efteruddannelse indenfor hestens reproduktion og har blandt andet været på kurser og videreuddannelse i Australien, Argentina, Brasilien, New Zealand, Sverige, Holland, Tyskland og USA. Udover hans store interesse for embryo transfer er Steen Bo aktivt involveret i forskning i management af problemhopper.

Desuden er han politisk involveret i Danske Hestedyrlæger og har været formand for Sektion Vedrørende Hest i den danske dyrlægeforening (Danish Equine Veterinary Association) i en 6-årig periode, derefter formand for DA Dyrlægernes arbejdsgiverforening og er nu på vej tilbage som formand for hestedyrlægerne med udgangen af 2024.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Steen Bo Larsen har også selv haft succes som avler af bl.a. avlshingsten Zaladin MI og Grand Prix-hesten Zippo MI, men han har nu solgt ud af sine gode avlshopper, så der ikke står ”hest” på programmet 24/7.

I dag fylder han 60 år, og vi ønsker et stor tillykke med den runde fødselsdag.

Steen Bo Larsen er netop aktuel i magasinet Ridehestens martsudgave med artiklen "300 rugehopper klar til sæsonen".

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner