Hingsteholder Niels Grøndahl fylder rundt

29-04-2012 12:01

Signe Wiese

Hingsteholder Niels Grøndahl fra Støvring Hingstedepot kan i dag fejre sin 60 års fødselsdag
Copyright Ridehesten.com
Niels Grøndahl - her sammen med sin kone Irene og Elitehingsten Solos Landtinus. (Foto: Ridehesten.com)

Sammen med sin kone, Irene Braun, ejer og driver Niels Grøndahl Støvring Hingstedepot, der blev grundlagt i 1969. Siden opstarten for mere end 40 år siden har over 100 hingste været igennem hænderne på den kyndige hingsteholder. Blandt de mest kendte er Dansk Varmblods Elitehingstene Lando, Michellino, Solos Landtinus og navnkundige Lucky Light. Flere gode Oldenborghingste har gennem årene også været en del kollektionen hos Støvring Hingstestation, bl.a. Urprinz og hingsten Nando, der er at finde i den nuværende kollektion. Niels Grøndahl grundlage sin hingsteholdervirksomhed med købet af hingsten Chronist, der bl.a. er oldefar til Rohdiamant. Da Niels startede sin karriere som hingsteholder, var avlerne typisk fast knyttet til en enkelt hingstestation, nemlig den der lå tættest på dem selv, da de fleste avler den gang ikke ejede trailer. Allerede i 1970’erne – som den første hingsteholder herhjemme – begyndte Niels Grøndahl at få fremstillet hingstebrochurer efter inspiration fra Tyskland. De senere år har Niels og Irene arbejdet tæt sammen med Helgstrand Dressage, og det er således Støvring Hingstedepot, der varetaget det avlsmæssige management af hingstekollektionen fra Helgstrand Dressage, der bl.a. tæller hingste som Zonik og Sezuan. I Magasinet Ridehestens december-nummer fra 2009 kan du læse et portræt af Niels Grøndahl og Støvring Hingstedepot.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner