Thomas Bach Jensen
Den 6-årige KWPN-hingst One Million e. Vivaldi/ Apache/ Negro har været en af de mest benyttede dressurhingste i Holland de seneste i år, og i 2024 var han den dressurhingst med tredje flest føl i KWPN kun overgået af Extreme US og McLaren.
Hingsteholder Joop van Uytert har i forbindelse med salg af One Million udtalt, at nogle gange må man sælge en af dem, som man ikke egentlig ikke ville sælge. Sådan har han det med sin sorte perle One Million, der kommer i kyndige dressurhænder i fremtiden.
Hans nye ejer er ingen ringere end amerikanske Heidi Humphries, der ejer Zen Elite Equestrian Center, som i de senere år har købt topheste som bl.a. Cathrine Laudrup-Dufours tidligere tophest, Bohemian, til amerikanske Endel Ots, de internationale Grand Prix-heste Helix og Lars van de Hoenderheide samt DV-hesten Hussmann's Top Gun til Adrienne Lyle samt ikke mindst OL-hingsten Indian Rock til Christian Simenson.
Det er OL-rytteren Adrienne Lyle, som kommer til at stå for uddannelsen af One Million og dermed også hans videre karriere som konkurrencehest.