Dansk Varmblods egnethedstest starter nu

29-10-2021 10:01

Dansk Varmblods egnethedstest for 4-årige dressur- og springheste afvikles rundt om i landet i løbet af de kommende tre uger. Egnethedstesten giver mulighed for kvalifikation til Unghestechampionatet, der afvikles under Hingstekåringen i Herning i uge 10

Copyright Ridehesten.com
Steen Steensen Blicher og Fredensvangs First Bonito ved egnethedstesten på Stutteri Ask i 2019. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods egnethedstest er åben for alle Dansk Varmblod-registrerede 4-års heste, som kan deltage i enten springning eller dressur. Det er tilladt at starte hesten to gange i samme disciplin for at opnå bedst mulige resultat.

Højeste samlede resultat vil være gældende med hensyn til udtagelse i Unghestechampionatet. Der udtages 1 hest pr. 15 heste på hver plads. I dressur suppleres herefter op til 50 heste efter point på landsplan. I spring suppleres op til 40 heste efter point på landsplan.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er stadig muligt at tilmelde til enkelte egnetheds, hvor det er markeret nedenfor. Bemærk egnethedstesten i Region 7 er flyttet fra den 13. november til den 20. november. Allerede i morgen lørdag afvikles efterårets første egnethedstest, der er i dressur og foregår på Stutteri Ask i kombination med en eksteriørkåring.

Terminerne er som følger:

Region 1: Søndag den 21. november 2021 på Vallensbæk Rideakademi
Egnethedstest i springning & dressur præsenteret af Dansk Hesteforsikring og Blue Hors
Sidste tilmelding den 8. november

Region 3: Lørdag den 30. oktober 2021 på Stutteri Ask
Egnethedstest i dresssur præsenteret af Blue Hors +eksteriørkåring

Region 4: Lørdag den 20. november 2021 i Billund Sportsrideklub
Egnethedstest i springning præsenteret af Dansk Hesteforsikring.
Sidste tilmelding den 8. november

Region 5: Søndag d. 7. november 2021 på Vilhelmsborg
Egnethedstest i dressur præsenteret af Blue Hors

Region 6: Fredag den 12. november 2021 i Ikast Rideklub
Egnethedstest i springning præsenteret af Dansk Hesteforsikring.
Sidste tilmelding den 29. oktober

Region 7: Lørdag den 20. november 2021Brønderslev Rideklub
Egnethedstest i dressur præsenteret af Blue Hors
Sidste tilmelding den 1. november

Copyright Ridehesten.com
Sara Kroman Rosenlund Christensen og Kirkelodgaard's Chasmin ved egnethedstesten i Vallensbæk i 2019. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen.
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen