Action i Unghestechampionatet

11-03-2011 19:34

Signe Wiese

Unghestechampionat | Efter Schou & Skouboe Unghestechampionatet i springnings 2. dag er der sket ting og sager med den foreløbige stilling
Copyright Ridehesten.com
Torben Frandsen og Capone fører foreløbigt Unghestechampionatet i springning. (Foto: Ridehesten.com)

Flere af de unge heste reagerede ganske kraftigt på en serie spring på langside ved VIP-logen i hal B. Den hidtidige førende ekvipage, Camilla Enemark og hingsten Kikanalo e. Godsend du Reverdy/Voltaire, kom her i store problemer og endte desværre med fire refusering og udgik af Unghestechampionatet – meget ærgerligt efter en 1. dag, hvor Kikanalo gik med rene 9-taller. Torben Frandsen og hingsten Capone e. Carano/Lagano holdt derimod den flotte stil fra Unghestechampionatets første dag og blev igen belønnet med 8,5 i teknik, 9,0 i galop, 9,0 i kapacitet og 9,0 i ridelighed. Om Capone udtalte dommerne bl.a. at hesten havde en super galop og gik med god balance. Efter Unghestechampionatets 2. dag er det således Torben Frandsen og Capone, der ligger på en foreløbig 1. plads. En forløbig top-5 i springhestenes Unghestechampionat sådan ud: 1: Capone/Torben Frandsen 2: Charmeur Ask/Philip Lovén 3: AB's Lasandra/Allan Blomgreen 4: Toftehøjs Quick/Kirstin Skjoldshøj 5: Quela VG/Allan Skov Lørdag og søndag skal springhestene testes af fremmedrytter Johnny Hansen.

I magasinet Ridehestens aprilnummer på mere end 300 sider kan man læse alt om kåringen, konkurrencerne, aftenforestillingerne og de mange særlige priser.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner