Kjeld Kirk Kristiansen fylder 70 år

24-12-2017 08:58

Kjeld Kirk Kristiansen runder den 27. december et skarpt hjørne, 70 år, og selvom han vurderer, han får lidt mere tid til at nyde hestene, så optager LEGO-virksomhederne ham fortsat meget

Copyright Ridehesten.com
En af de mest betydningsfulde profiler i dansk hesteavl og ridesport, Kjeld Kirk Kristiansen, fylder 70 år.
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er godt i gang med generationsskiftet, så jeg kan heldigvis slappe lidt mere af, fortæller Kjeld Kirk Kristiansen.

Han ser frem til at bruge mere tid på Blue Hors, på Stutteri Ask og på Schelenborg, for at følge avlen og sporten lidt tættere. – 70 år er jo en vis alder, men heldigvis har jeg det godt, bemærker han.

Kjeld var 11 år, da han første gang var på ridelejr hos navnkundige Gustav Martens på hans gård uden for Haderslev. – Min interesse og viden om heste må jeg, for en stor del, tilskrive Gustav Martens, som indtil sin død var min gode ven, fortæller Kjeld Kirk Kristiansen. – Selv har jeg redet siden 1959, men det var i årene fra 64 til 70-71 at jeg, ud over den daglige ridning, oplevede glæden ved de gode ridekurser og sjove rideture om sommeren sammen med Gustav Martens.

Copyright Ridehesten.com
Kjeld Kirk Kristiansen sammen med sin hustru Camilla.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Martens tog hesteglade mennesker med på sine såkaldte hærvejsture med ryttere og hestevogne – både den lange tur fra Billund til Viborg og kortere ture i omegnen af Vejle og Billund, hvor han havde en evne til at finde de mest naturskønne områder til lejrplads. En af de lejrpladser var netop i ”baghaven” til det, vi i dag kender som Blue Hors.

Kjeld færdiggjorde sin uddannelse i Schweiz og arbejdede derefter og boede dernede sammen med sin hustru Camilla i nogle år. Det var først efter, de var flyttet hjem til Billund, at Kjelds hesteinteresse vågnede på ny, og det skyldtes parrets ældste datter Sofie, som godt kunne tænke sig at få en pony.

Det var også Sofie, der i 1988 spurgte sin far, om ikke de skulle følges ad til den store, årlige hestemesse og hingstekåring i Herning. Og det gjorde de, heldigvis, for her mødtes Kjeld Kirk Kristiansen og Poul Erik Fugmann. De havde ikke set hinanden siden ridelejrene hos Martens i slutningen af 60’erne. Og det møde blev starten på Stutteri Ask og Blue Hors.

Læse hele den spændende artikel om Kjeld Kirk Kristiansen i magasinet Ridehesten 12/2017.

Copyright Ridehesten.com
Kjeld Kirk Kristiansen har adskillige gange fået overrakt Dnsk Varmblods statuette for Årets Hingst for sine avlshingste fra Blue Hors og Stutteri Ask. Den overrækkes her af Jan Pedersen, formand for Dansk Varmblod.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner