Blue Hors inviterer til følaften

10-05-2022 20:02
Avl

På Korshøjgård i Randbøl, inviteres der tirsdag aften den 17. maj til følaften hos Blue Hors, hvor stedet vil være vært for en aften fuld af hingste og føl

Copyright Ridehesten.com
Den traditionsrige følaften blev igen blive afholdt i skønne omgivelser på Blue Hors. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Sidste år måtte Blue Hors’ Følaften afholdes online, hvor avlere, ryttere og øvrige hesteinteresserede kunne følge med hjemmefra. I år, tirsdag den 17. maj fra klokken 19:00, afholdes den traditionsrige følaften igen foran publikum i de skønne omgivelser på Blue Hors, hvor det vil blive muligt at opleve Blue Hors hingstene og deres afkom live, ligesom der også bliver mulighed for at følge med online.

Følaftenen vil blive præsenteret af Blue Hors avlsleder Martin Klavsen, der vil guide publikum gennem Blue Hors’ hingstekollektion og sætte ord på hingstenes forskellige styrker indenfor både avl og sport, ligesom han vil give sin bud på de gode hoppematch til den enkelte hingst. Efter gennemgangen af hingstestationen hingste, fremvises udvalgte føl fra både Blue Hors’ egen avl og Blue Hors avlerne, der kan bidrage til publikums indtryk af de enkelte hingstes nedarvning og afkomsprægning.

Det sker:
Tirsdag den 17. maj 2022 klokken 19:00 hos Blue Hors på Tørskindvej 70, 7183 Randbøl

Det er selvfølgelig gratis at deltage ved arrangement. 

/Pressemeddelelse

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen