Nina Marie Villadsen
Det kan være svært at vurdere, hvornår der skal involveres en dyrlæge, om det kan klares hjemme i stalden, eller om føllet skal have et kirurgisk indgreb, så vi efterfølgende kan sælge hesten som en sund og holdbar ridehest. Derfor har man i Dansk Varmblods region 2 valgt, at invitere til en aften, hvor temaet er lidelser hos føl, da det er et område vi alle frygter, men som mange desværre kommer til at stifte bekendtskab med. Det er med stor glæde at man denne gang har fået muligheden for at invitere medlemmerne til et spændende foredrag om vækstlidelser hos føl med landets bedste specialdyrlæger og kirurger.
Det er første gang, at Landbohøjskolen (KU Sund) byder indenfor til et arrangement for avlerne, og man er så heldige, at de stiller nogle af deres dygtigste dyrlæger og kirurger til rådighed, for at sikre en både spændende og lærerig aften.
I løbet af aften vil seniordyrlægerne Stine Østergaard og Mogens Teken Christophersen fortælle om benstillingsfejl hos føl. De vil blandt andet gennemgå, hvilke problemer, vi kan komme ud for; hvornår og hvorfor det er et problem, samt hvad vi kan gøre for at afhjælpe disse? Vi kommer hele paletten rundt fra de små og normale afvigelser, til bukkehovs- og OCD-operationer. Lektor og specialdyrlæge i kirurgi Denis Verwilghen vil præsentere os for den nyeste viden inden for osteochondrose, hvad har betydning og hvad har ikke betydning for sportshesten - både i forbindelse med handel og ved brug.
Efter foredraget vil der være rundvisning på hospitalet.
Dette foredrag afholdes på KU Sund (Landbohøjskolen) Agrovej 8, 2630 Høje Taastrup. Tirsdag den 26. maj. kl. 19. - ca. 21. Da der desværre er begrænsede pladser, er der tilmelding efter først til mølle. Læs mere om betaling og tilmelding HER.
Tilmelding inden den 15. maj til Eva Blak Christensen via mail: blakchristensen@hotmail.com. Husk at angive tydeligt hvem der tilmelder, samt vedhæft en kvittering for gennemført betaling til Eva pr. mail.
Region 2 glæder sig til at se jer til endnu en rigtig spændende aften.
Kilde: region 2