Der var fart på drengene

02-04-2016 17:05

Britt Carlsen

Der skulle ikke meget opfordring til fra speaker Casper Cassøe førend publikum jublede over hingstene ved hingstefremvisningen på Blue Hors - det blev to dejlige timer med avl og sport i centrum

Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Zack viste under Daniel Bachmann Andersen at han er godt på vej mod Grand Prix.

Hingstefremvisningen på Blue Hors blev fulgt af 1500 - 1800 begejstrede publikummer, som havde trodset det gode havevejr og fundet vej til den traditionsrige hingstefremvisning i Randbøl. Det var herligt at se opvisningshallen fyldt, næsten til bristepunktet, og gæsterne fik hvad de kom efter: avlshingste i alle alderklasser og blodlinjer samt herlige føl og plage, som fik publikum til at udbryde: nåhhh.

Det startede med Dreamline
4-årige Blue Hors Dreamline e. Blue Hors Don Olymbryo opdr. Åse og Henning Urup statede den herlige eftermiddag på Blue Hors, og så fulgte hingstene i en lind strøm derefter - ialt 14 avlshingste fik vi set. De unge hingste viste, at de var godt på vej i deres udannelse under Allan Grøn eller Daniel Bachmann Andersen. Enkelte af dem syntes det var lige spændende nok med så mange mennesker i "deres" ridehus, men en af hingstene Blue Hors Veneziano e. Vivaldi lappede publikums jubel i sig og voksede på banen under jublen.

Copyright Ridehesten.com

De sprang højt fra Ask
Blue Hors søsterstutteri, Stutteri Ask kom til Blue Hors med tre hingste, Favorit Ask, Connetino Ask og Ci Ci Senjor Ask og rytterne Karen Rohde samt Søren Møller Nielsen fik publikum til at gispe, da hingstene lettede op over de store forhindringer med lethed.

Copyright Ridehesten.com
Der er bud efter Ci Ci Senjor Ask da han har vist fremragende afkom i sporten - på Ask sætter de 18 hopper i fol i år og de 10 skal ifoles med denne skimmel. Hingsten blev redet over nogle store forhindringer af Søren Møller Nielsen.
Copyright Ridehesten.com
Året Hingst i Dansk Varmblod Blue Hors Hotline.

Årets Hingst imponerede
Året Hingst i Dansk Varmblod 2016, Blue Hors Hotline blev mødt med stående klapsalver, da Daniel red ham ind i hallen. Hingsten var iført sit røde æresdækken, og så fik de danske avlerkolleger lejlighed til at juble over deres tyske kollega, Fredrich Oppermann, avler af Hotline, da han kom i hallen for at modtage hæderen for veludført avlergerning. 
- VI skal jo holde det helt hemmeligt, hvem der bliver udnævnt til Årets Hingst i Herning, så derfor kunne jeg ikke give avleren besked, derfor hædrer vi ham i dag, fortalte Esben Møller bla.

Det sluttede med Zack
Esben talte om, at han håbede på, at Blue Hors Hotline kunne repræsentere stutteriet ved OL i RIo, i så fald er det den fjerde avlshingst fra hingstestationen, som kommer til at repræsentere Danmark ved et OL (Uffe Korshøjgaard, Blue Hors Cavan og Blue Hors Don Schufro der vandt bronze med holdet i 2008 i Hongkong)

Det blev den internationale topbeskeler Blue Hors Zack som afsluttede en herlig eftermiddag under Daniel Bachmann Andersen. Hingsten er tæt på sin Grand Prix debut, og kom ind i hallen med to sensationelle og sikre sejre i bagagen fra international lille tur ved det internationale stævne under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning.

Igen fik publikum strakt benen da de rejste sig og jublede over hingsten, og så hyggede alle sig efterfølgende med kaffe, kage sodavand og pølser, mens staldene blev inspiceret af gæster fra ind- og udland.

Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Hotlines opdrætter Fredrich Oppermann blev hædret.

 

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner