Thomas Bach Jensen
En af Blue Hors’ spanske ryttere, Nicolas De La Hermosa Contreras (Nico) demonstrerede nogle af de metoder, som han bruger på Blue Hors til at arbejde med de unge heste og baseret på tillid, og således fremviste han først en ung tilridningshest, Filou, i dobbelt longe og dernæst sin egen charmerende, spanske hest, Ojeroso, uden hovedtøj og sadel. Imponerede arbejde.
Ind imellem de forskellige indslag gave avlsleder Martin Klavsen et bud på den fremtidige dressurhesteavl på Blue Hors ved at vide en række helt unge hingste, der blev flot mønstret af Jesper Bisgaard. Optakten til fremvisningen af første hingst og samtidig åbning af aftenens show blev forestået af en tidligere Blue Hors-rytter og nu dressurdommer, Christine Winter Prip, der er konservatorie-uddannet og leverede med sin smukke sangstemme den bedst tænkelige optakt til en hingstefremvisning med nummeret ”It’s raining men”.
Første unghingst på banen var en rød 2½-års hingst e. Blue Hors Fabriano e. Blue Hors Farrell/ Fidertanz/ Langata Express xx, der netop er blevet kåret i hannoveranerforbundet. Hernæst en sort 2½-års hingst e. Fürst Wilhelm/ Desperados/ Weltmeyer, der lige som den foregående er indkøbt som føl. Martin Klavsen fortalte, at det er en unghingst, som man på Blue Hors har store forventninger til og påtænker at fremstille til forbesigtigelse i Dansk Varmblod.
Tredje hingst var endnu en 2½-års nykåret hannoveranerhingst, nemlig Blue Hors Damian en. Dancier/ Sir Donnerhall I/ De Niro, der som de andre tog publikumsfyldte hal med ro, men samtidig også pustede sig op for at imponere. Fjerde hingst var endnu en 2½- års hingst, og Martin Klavsen fortalte, at denne hingst e. For Romance II/ Desperados/ Wolken Hit er speciel for ham, da han har købt den i foråret hos Bernhard Sieverding, Blue Hors Zepters avler, Hingsten er tilmeldt oldenburgerhingstekåringen i Vechta om to uger og høstede stort bifald i aften.
Et utroligt populært og flot nummer var med Blue Hors’ groom, Sheena Bendixen, der sammen med sin træner Lasse Kristensen og Ramstein udgør et internationalt kendt team. De gav publikum et indblik i voltigesportens verden, og hvordan den dygtige ekvipage varmer op og træner, og det begejstrede i den grad publikum.
Efter en helt forrygende springstafet, som vi bringer en særskilt nyhed om, forestod Nanna S. Merrald og Blue Hors St. Schufro afslutningsnummeret akkompagneret af Christine Winther Prips smukke sangstemme. I en næsten mørklagt hal lyste Nanna og St. Schufro iført lyskæde op.
Blue Hors fik vist, at de ikke blot er utrolig dygtige stævnearrangører, men også leveringsdygtige i et brav af en show til stor underholdning for publikum.