Ti billetter til eliteskue fra den sidste sadelkåring

20-08-2026 21:47

Dansk Varmblods Region 5 har i dag, den 20. august, afviklet den sidste sadelkåring i Danmark. Herfra blev otte hopper og to vallakker udtaget til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus

Copyright Ridehesten.com
Årets sidste sadelkåring i Danmark er netop afholdt, og det blev en succesfuld dag med mange eliteskueaspiranter. Her ses dagens bedste dressurvallak: Vesterdams St. Supreme fra Erik Faber og ejet af Anette Bach. Foto: RIdehesten.com/ Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vilhelmsborg dannede i dag rammen om den sidste sadelkåring herhjemme, inden dommerne rejser til Dansk Varmblod Norge i weekenden for at dømme sadelkåring, følskue og 2-årsskue der. Og så er alt klar til, at de udtagne føl, 2-års og medaljeaspiranter kan mødes til KRAFFT Eliteskue præsenteret af Stutteri Søbakkehus på Vilhelmsborg den første weekend i september.

Dagens dressurvallak
Hele 33 3-års dressurheste var til bedømmelse i region 5 i dag, og blandt dem var der tre vallakker. To af dem fik adgang til finaleringen, og det var blandt de to, det skulle afgøres, hvem der ville gå med titlen som dagens 3-års dressurvallak.

De to vallakker i finalen opnåede begge adgang til eliteskuet, det var Vesterdams St. Supreme e. Blue Hors St. Schufro/ Hesselhøj Donkey Boy opdrættet af Erik Faber og ejet af Anette Bach.

– Det er virkelig en flot, storramt højtstillet, harmonisk og passende ædelhedsgrad. Det er især galopbevægelsen, som imponerede os, den er velafbalanceret og rummelig, som den har fået 9 for, sagde dommer Johnny Sørensen blandt andet. 

Copyright Ridehesten.com
Dagens Dressurvallak; Vesterdams St. Supreme fra Erik Faber og ejet af Anette Bach. Foto: RIdehesten.com/ Mie Thorup Poulsen

Skovdals Sky Walker e. Blue Hors Storm DWB/ Quantensprung opdrættet af Bjarne Skovdal var den anden vallak, der i dag gik til finaleringen. Om ham sagde dommerne:

– Det er en meget velfungerende vallak, som er en lille smule smal og meget langbenet. Den har en smidig og rummelig trav og galop. Den fik bl.a. 8,5 i kapacitet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom begge vallakker gjorde det virkelig godt, faldt dommernes valg på Vesterdams St. Supreme, som gik med titlen dagens bedste 3-års dressurvallak.

Copyright Ridehesten.com
3-års vallak med billet til Eliteskue; Skovdals Sky Walker. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen

Otte hopper i finalen – alle til eliteskue
Den høje kvalitet afspejlede sig i dag i en flot finalering med otte 3-års hopper, og alle otte blev altså udtaget til eliteskuet. 

Hopperne i finalen var:

  • Havenga’s Trentinara e. Blue Hors Baron/ Katrinelund Tin Tin (opdr. Sabrina Rosted Havenga), ejer Bonde Horses
  • Di Vienna DWB e. Blue Hors Viconte/ Dimaggio (opdr. Blue Hors ApS), ejer Stald MN c/o Michael Nielsen
  • Nightlight Unik e. Blue Hors Viconte/ Blue Hors Romanov (opdr. Stutteri Unik ApS)
  • AT.S Sweet Dreams e. Dynamic Dream/ Janeiro Platinum (opdr. Maja Brøchner og Anemette Holm Petersen), ejer Maja Brøchner
  • Milena S by In Horses e. Revolution/ Jazz (opdr. Sara Juul og Ida Thomsen)
  • Valeria Majlund e. Vivaldon/ Destano (opdr. Stutteri Majlund)
  • Standagergårds Santana e. Fürstenball/ Sezuan (opdr. Stutteri Strandagergård)
  • Macy Elton af Skovgård e. Vitalis/ Dante Weltino (opdr. Skovgård Hestecenter)

Af de otte hopper blev det Stutteri Majlund, der blev kaldt ind i ringen, idet dommerne satte den sorte Vivaldon-datter Valeria Majlund på fløjen, og gav hende titlen som dagens bedste 3-års dressurhoppe. Om hende sagde dommer Vicky Nortvig blandt andet:

– En utrolig charmerende og udtryksfuld hoppe med et feminint udtryk. Vi har set hende særdeles god i trav og galop med god mekanik. Hun er meget ridelig, og så har hun fået 8 i kapacitet. 

Copyright Ridehesten.com
Dagens 3-års hoppe Valeria Majlund fra Stutteri Majlund. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen

Se resultaterne fra dagen her. 

/Varmblod.dk

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner