Kom med på springcamp i Bernstorffsparken

17-06-2019 13:57

Som noget nyt i 2019, har AL Showjumping etableret en springcamp med fokus på bredden af ridesporten. Campen afholdes i Bernstorffsparken i samarbejde med Sportsrideklubben

Copyright Ridehesten.com
Ariane Batchelor og Liselotte Krøyer som står bag AL Showjumping

AL show jumping i samarbejde med SPR og Jakob Leth lavet denne Camp fra den 5/8 til 8/8, hvor banetræner vil være Lars Terkildsen.

Har du din egen pony/hest og er du mellem 10-18 år, så er denne springcamp noget for dig.

Rytter og pony/hest flytter ind i 4 dage, hvor springning, ryttere, hyggeligt samvær og god ridning er i højsæde. Det vil være en camp med fokus på den enkelte ekvipage, og hvor der vil blive tilrettelagt træning, sparring og en personlig udviklingsplan, som ekvipagen kan tage med sig hjem bagefter.

Springcampen vil med nogle af Danmarks dygtigste trænere have fokus på korrekt ridning, springning og daglig omgang med sin pony/hest, og sikre et optimalt udbytte og en masse sjov og læring. Det er ikke en springcamp, der har fokus på at springe højt, men korrekt. Det betyder at der vil være fokus på springdressur og banetræning både på grus og på græs. Det er ikke et stævne, men en mulighed for at dygtiggøre sig med teknik, ny viden og mange nye venskaber. Vi har på campen fokus på sund livsstil hos rytteren, og hvor vigtig kost og motion også er for rytteren.

Se mere om pris HER

Alt er med i prisen: Prisen indeholder opstaldning (2 pk. Spåner), springtræning, overnatning i Bernstorffsparken i sekretariatet på tribunen, mad og drikke, foredrag, fysisk rytter- og hesteanalyse, individuel coaching om mål og mange andre events. 

Betingelser:

·       Du skal være mellem 10-18 år
·       Du skal have din egen hest/pony
·       Du har deltaget i springstævner på min. LC niveau
·       Der er 26 pladser og bindende tilmelding sker via DRF GO
·       Der indbetales et depositum på GO og det resterende beløb skal betales senest den 15. juli
·       Ved framelding senest 22. juli tilbagebetales 50% medmindre pladsen kan afsættes til anden side

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen