TREC DM i fuld gang i Bernstorffparken

15-09-2019 12:25

Der er fuld gang i TREC DRF mesterskabet i Bernstorffparken denne weekend, hvor vinderen i dag skal findes

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

2. dagen er i fuld gang ved SPR OG HJOR´s stævne i Bernstorffparken, hvor der afholdes TREC DRF Mesterskab og TREC Cup Zero, One & Two finaler. I går gik alle heste i DRF-mesterskabsklassen igennem dyrlægekontrol.

Copyright Ridehesten.com

Lørdag red alle klasser orienteringsridt. Rytterne har været i Maproom, hvor de har tegnet klassens rute a fra et masterkort.

Det sværeste ved TREC er terræn-orienteringsridtet efter et kort, hvor man selv har indtegnet ruten. I de små klasser skulle det være nemt, men i de høje klasser skal man kunne finde små tilgroede stier.

Dagen starter med en masse små opgaver som at ride gennem en dyb vandpyt, lade hesten stå helt stille lige efter et dobbeltspring på 80 cm med 11 meter imellem, skridte en labyrint uden at røre bommene på jorden, åbne en låge uden at give slip med hånden, ride slalom osv.

Copyright Ridehesten.com

I MA, der er redet søndag formiddag, skal man vise den langsomste galop og den hurtigste skridt, nemt at udføre, men svært at få toppoint.

Trec er fantastisk til at få en hyggelig dag med ridekammerater eller familien, for i de små klasser kan man ride T10 i hold eller T15 som par, og skulle der være en øvelse, man ikke ønsker at deltage i, så får man bare 0 point for den ene og fortsætter.

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Medens alle deltagere i DRF-Mesterskabet og TREC Cup finalerne var ude at ride orienteringsridt, var der ryttere som deltog i "Kom og prøv" klassen.

I "Kom og prøv" klassen kunne ryttere som havde lyst til at prøve at ride TREC, få instruktion i, hvordan forhindringer som indgår i forhindringsbanen skulle rides.

I dag, søndag findes vinderne af DM i TREC.

Se start- og resultatlister HER

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner