Britt Carlsen
Den regerende danmarksmester Cathrine Dufour og Bohemian lagde sig i front i efter første afdeling af Bundgaard Byg Cup. Den præstigefyldte turnering afvikles over tre kvalifikationsstævner (Holte Ride-Klub, Broholm og Vilhelmsborg) med finale den 17.-19. november på Blue Hors.
Hendes tidligere kolleger fra ungdomslandsholdet Nanna Skodborg Merrald og Carina Nevermann Torup fulgte på de næste pladser, men det var tæt, meget tæt, så alt stod åben til i dag, hvor rytterne igen tørnede sammen, den gang i Intermediaire I kür.
Anna Kasprzak, der også har redet på det succesfulde ungdomslandshold, red sin nye heste Quarton i cuppen. Den første dag indløb der en del fejl, men i dag kunne ingen komme forbi parret, der sluttede med 74,333%, men ikke nok til en samlet sejr.
Cathrine Dufour har ikke haft mulighed for at ride sin kür i konkurrence, og 7-årige Bohemian fik lavet et par dyre fejl i halvpirouetterne i dag, og derfor røg hun ned på en samlet tredjeplads lige foran OL-kollega Anna Kasprzak.
Uhyggelig tæt kamp
Carina Nevermann Torup og Grevens S'Va e. Blue Hors Soprano (opdr. Dorit Greve og Svend Skov Poulsen) sejrede i den samlede stilling med 144,892, og Nanna Skodborg Merrald med 8-årige Gørklintgårds Quantico e. Quaterback (opdr. Gørklintgård) kom ind på den samlede andenplads med 144,476. Cathrine Dufour og Bohemian fik 144,145 og Anna Kasprzak/Quarton 144,114, så der var uhyggelig tæt kamp om topplaceringerne i en meget seværdig klasse.
Se resultatet HER