Lis Hartels Mindepris til Hasse Hoffmann

10-06-2018 17:33

Britt Carlsen

Rideinstruktør og forfatter Hasse Hoffmann kunne i dag løfte det smukke sølvfad som bevis på, at han er den særdeles velfortjente modtager af Lis Hartels Mindepris 2017

Copyright Ridehesten.com
Hasse Hoffmann med det smukke sølvfad som følger med Lis Hartels Mindepris.

Rideinstruktør Hasse Hoffmann er dette års meget velfortjente modtager af Lis Hartels Mindepris, og da HKH prinsesse Benedikte annoncerede navnet på årets prismodtager brød jublen også løs over Broholm slotspark. Denne pris er stiftet i et samarbejde mellem familien Hartel-Siesbye og Dressurens Venner.

HKH prinsesse Benedikte begrundede bl.a. beslutningen således: - Som rytter har Hasse Hoffmann både redet spring og dressur på højeste niveau, omend dressuren har fyldt mest de seneste årtier. Det gode øje, kyndige hænder og sædet for at matche rytter og hest har været til stor hjælp for mange. Hans faglighed er dynamisk og inspirerende. Alle vil med glæde huske hans insiterende clinicks og belærende og engagerede bog. Hasse Hoffmann er et dybt engageret menneske som går forrest med faglighed og fornuft, hestevelfærd og hjertet på rette sted. Det er helt i Lis Hartels ånd. 

Vi ønsker Hasse hjertelig tillykke med Lis Hartels mindepris 2018 og de 25.000 kr., som følger med prisen. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner