Malene Reismer Vestergaard
Anden afdeling af ungrytternes finale er netop overstået i Middelfart, hvor der blev rydet godt ud i feltet, da flere af favoritterne fik fejl og det fik også en dramatisk dejning da sidste års vinder, Diana Kramer måtte udgå på grund af fald. Sashia Astrup Jensen havde tilsyneladende ingen problemer med banen i dag, og hun red en flot fejlfri runde på Caro og blev dermed vinder af klassen med en tid på 76,86 sek. Anden og tredjepladserne gik til henholdsvis Thomas Majlund på Carlos Cantus og Cristine Larsen på Lundsgårdens Cashmear, begge var fejlfrie. Top 5 i den samlede stilling af danmarksmesterskabet for Young Rider: Nr. 1 Thomas Hougaard på La Kendra Nr. 2 Thomas Majlund på Calos Cantus Nr. 3 Christian Schou på Coronada Nr. 4 Katinka Clausdatter Worsøe på Webster Nr. 5 Cristine Larsen på Lundgårdens Cashmear Alle fem ekvipager har fire fejl med sig til finalen, som rides i morgen kl. 12.20.