Britt Carlsen
Flere heste reagerede ved at blive spændte eller springe til siden i dagens Grand Prix dressur konkurrence. Og det fik Patrik Kittel til at nedlægge en protest.
Ifølge programmet for i dag var der træning for dressurrytterne på banen i det, der blev betegnet som: "full set-up" altså en kopi af dagens konkurrencebane. Det var langt fra tilfældet, idet der var langt flere blomster omkring banen da konkurrencerne begyndte, og det reagerede flere heste voldsomt på, bl.a. Patrik Kittels Watermill Scandic, der var direkte rædselsslagen inde på banene, fortalte rytteren. Og den opfattelse delte andre ryttere også, Adelinde Cornelissen blev også overrasket over hestens reaktion og hun tilskriver også den reaktion de mange blomster og "nye" omgivelser i forhold til morgentræningen. (Hør Adelindes forklaring i radio interviewet her i nyheden). Også Isabell Werth kommenterede den elektriske atmosfære inde i hallen og de mange blomster, som også Don Johnson reagerede på (hør hende fortælle via linket her i nyheden).
Patrik Kittels protest blev behandlet af "Ground jury" og den blev afvist, men han fik dog medhold i, at træningen fremadrettet bør ske under samme baneopbygning som konkurrencerne.